beskriver den langt bedre, end den Forstand, som indbilder sig den.
Spørg en, der elsker, hvad Kierlighed er, hand vil svare eder med to
Ord: At føle og at begiære. Men hans Øyne, hans Ansigt, alt hvad
vi see hos ham skal forklare os hans Beskrivelse. En Mand, der har
Forstand, kunde svare eder det samme, uden at give eder samme Op¬
lysning. Kort sagt, naar den der elsker, taler om Kierlighed, da lader
hand eder tillige føle dens Bevægelser, men den anden lader eder al¬
leeneste see dem.
Jeg har elsket, min Taushed havde ladet min Kiæreste vide det
som jeg burde sige hende, jeg vilde tale, men hun havde allerede for¬
staaet mig. Mand tager ikke feyl af en retskaffen Kierlighed. Der yt¬
trer sig hos os, i dens Nærværelse, som elsker os, en hemmelig Røst,
kiende hinanden endnu bedre i Kierlighed, end vore blinde og føles¬
en Bevægelse imod vor Villie, som aldrig bedrager. Vore Hierter
løse Øyne forstaae sig paa en udvortes Forstilling; intet skrømtet
eller laant rører dem, Passionen allene kand trænge ind til dem. Saa¬
ledes er det ikke med Forstanden, den tager feyl i alt det som smiggrer
for den, og ofte drager den Hiertet med sig, uden at overtale det.
En retskaffen Kierlighed byder over alle de andre Siælens Bevæ¬
gelser; den er en Lue, som fortæxer dem alle indtil Roden; og dersom
en retskaffen Kierlighed ikke udrødder alle vore Passioner, saa giør den
dem i det mindste til sine Slaver, den befaler dem med Myndighed, de
adlyde den uden Modstand.
Verden beholder ikke altid den samme Gestalt i en elskende Persons
saa leer alting og er roligt. Natten bliver ham tusende gange deiligere
Øyne; den forandres efter hans Hiertes Tilstand. Er hand lykkelig?
end Dagen; dens Mørkhed er et angenemt Dække, hvorunder Forly¬
stelser skiule sig, for at forføre; dens Tausbed bliver Lyksaligheds eget
Sprog; alting er levende; alle Aarets Tider bringe ny Fornøyelser med
sig; Ja heele Verden bliver en Lyksaligheds Skue=Plads. Er hand u¬
lykkelig? saa ere alle Elementerne i Uorden: Dagen er ikke andet end
en fæl Nat; den bøyeste Fornøyelse bliver ham den høyeste Smerte;
der er ikke meere denne reene Luft, denne smilende og pyntede Natur.
En Kiærestes Caprice har vendt op og ned paa denne smukke Orden;
det er en ny Himmet, det er andre Stierner.
Verden er meget liden ien eskende Persons Øyne, hans Fiærese,
