de Klæder som røre ved hende, det Sted, som indslutter hende, den
Luft som omgiver hende; See der den heele og vide Verden.
At elske, det er at ikke elske noget af alt det, som mand havde kiært,
før mand elskede; at elske, det er at antage sin Kiærestes Forstand, og tæn¬
ke efter hende, det er at see ved hendes Øyne, at føle ved hendes Hier¬
te; med et Ord, det er at forandre sin Natur og at blive alt hvad hun er
Kierlighed er en forskrækkelig og ueregierlig Passion, som formørker
Fornuften, som lader den tiene vore rasende Begierligheder, som tvin¬
ger den til at tilbede vore Daarligheder; den er en ædel og ypperlig
Passion, som igien opvækker i os Kierlighed til Ære, som opmuntrer den
slumrende Fromhed og Retsindighed, som hvæsser den sløve Forstand;
kort sagt, Kierlighed har ingen Skikkelse, men den kand antage dem
alle. Dens Dyder og dens Laster ere den lige fremmede. Vandet be¬
holder den Figur, som Karret har, hvor i det er bevaret. Vore Kiære¬
ster giøre os til alt hvad vi ere.
J, som ere kaldte til at herske over Folk, skyer Kierlighed. J ere
fødte til at befale, men J vil blive Slaver. Og dersom den Person;
der indtager eder, er ikke et billede af Dyd, som den er i vore Øyne et
Billede af Skiønhed, da skal J see Eders Throne vakle, og maaskee J
skal sønderknuses under dens Fald. Kierlighed er hverken for Konger,
eller for den gemeene Almue; Konger have for mange Pligter at tage i
Agt; Almuen trænger til for mange Ting, som de maae sørge for.
Elske J et Fruentimmer, som er ikke uden deylig, saa vil eders Kierlig¬
hed faae Ende. Legemets Gaver og Yndigheder ere indskrænkede; eders
Kierlighed vil ikke vare længere end eders Nysgierrighed. Er der For¬
stand hos disse udvortes Skiønheder, disse Skiønheder, som forgaae, i
det mand nyder dem, da vil J see dem hvert Øyeblik at formeeres, at ud¬
breede sig, at oplives. Forstanden er for Deylighed det samme som Mor¬
gen=Dugen er for Blomsterne. Men dersom J, imellem hendes For¬
stand og Yndigheder, blive vaer, at hun har Capricer, er vanskelig
forfængelig, jaloux, underlig, saa maae J kun lade være at tænke paa
eders Forretninger, og paa eders Pligter; jeg spaaer eder, at J skal el¬
ske eders gandske Livs=Tiid. Det er at besidde tre Personer i een eneste,
naar mand har en Kiæreste, hos hvilken Yndigheder, Forstand og Capri¬
cer ere forenede.
Dette Uge=Skrift bliver hver Torsdag at bekomme i det Kongel. priv.
Bogtrykkerie ved Stranden, skraas over Prammændenes Laugshuus,
hvor 3de forgyldte Skildter sees over Døren, Arket 2z.
