drager os siælden, uden tillige at forsikkre os om, at det vil betale os
denne Forhaling med des større Godhed og Gavmildhed.
Jeg pønsede paa denne sælsomme Tilbøyelighed, som et hvert Men¬
neske føler hos sig til at bedrage sig selv, og betragtede de Fordeele og
Farer, som komme af denne fornøyelige Forestilling om det tilkommen¬
de, da jeg faldt i Søvn og fandt mig pludseligen henført i en Hauge,
som mit Syyn kunde ikke see nogen Grændser af; alt hvad jeg saae om¬
kring mig var behageligt og lifligt, oplyst ved Solens Skin, og gav
den behageligste Lugt fra sig; Grunden var malet med alle de foran¬
derlige Farver, som Foraaret frembringer, og al Naturens Chor sang
i Buskene. Da jeg var kommet til mig selv fra den første Henrykkelse,
som disse mangfoldige forvirrede Fornøyelser havde en Tiidlang holdt
mig i, begyndte jeg meere besynderligen og nøyagtigen at betragte dette
fornøyelige Sted. Jeg begreb da, at jeg havde endnu høyere Herlig¬
heder at vente, og at der, lidet borte fra mig, var endnu friskere Blom¬
ster, klarere Kilder, prægtigere Træer, hvor Fuglene, hvilke jeg nu kuns
hørte svageligen, sang med den kraftigste Melodi. Træerne omkring
mig vare deyligen grønne, og fulde af vellugtende Blomster; men jeg
blev lokket til at forlade dem, ved det jeg fik at see moedne Frugter,
som syntes at henge alleeneste for at plukkes. Jeg vandrede derfor ha¬
steligen frem ad, men fandt, ligesom jeg kom nærmere, at Markens og
Blomsternes Farver falmede ved min Ankomst, Frugten faldt, førend
jeg kunde naae den; Fuglene fløye stedse syngende for ved mig, og end¬
skiønt jeg ilede frem med største Hast, saa fik jeg dog stedse nogen For¬
nøyelse i Sigte, som jeg kunde dog ikke komme til at besidde, og som
syntes at drive Spot med min Jvrighed, og at gaae stedse fra mig,
ligesom jeg løb efter den.
Omendskiønt jeg var fortumlet af saa mange Forandringer af Glæ¬
de og Græmmelse, saa blev jeg dog ved at gaae frem, i Haab at jeg dog
med Tiden skulde faae fat paa disse flygtige Fornøyelser. Endeligen saae
jeg en utallig Mængde af alle Slags Alder og Kiøn, som syntes alle at
tage Deel i nogen almindelig Lyksalighed; thi alle Kinder blussede af en
fornøyelig Tilliid, og alles Øyne gnistrede af Jver og Begierlighed;
dog syntes enhver at have nogen særdeles og hemmelig Fornøyelse, og
