kens Gaver, og alle Livets Velsignelser vare adspreedte runden om til
at sees; hun havde et ideligen lystigt Aasyn, og enhver bildte sig ind
at hendes Smiil, som var upartiisk og almindelig, var henvendt til
ham selv, og triumpferede i det Fortrin hand havde over andre, som
havde fattet den samme Fortrøstning ved samme Vildfarelse.
Jeg gik op paa en liden Høy, hvorfra jeg kunde see videre om over
den heele Plads, og med mindre Hinder betragte Mængdens adskillige
Forhold, som opfyldte den. Fra dette Sted blev jeg vaer, at mand
igiennem tvende Porte gik ind i Haabets Hauge; Fornuft var Dør¬
vogterske ved den ene, og Jndbilding ved den anden. Fornuft var knar¬
porn og vanskelig, og lukte sielden op, uden mange foregaaende Spørs¬
maal og lang Betænksomhed. Men Jndbilding var en høflig og mild
Dørvogterske, hun lod sin Port staa viid aaben, og med lige Venlig¬
hed bade alle dem velkommen, som nærmede sig til den Kant, der var
under hendes Opsyn; hvorover denne Tilgang var opfyldt med alle dem,
som enten frygtede for at lade sig examinere af Fornuften, eller vare bort¬
viiste af den.
Fra Fornuftens Port var der en Vey til Haabets Throne, igien¬
nem en uiævn, slibrig og krum Fodsti, kaldet Besværligheds Sti eller
Stræde, paa hvilken de, som med Fornuftens Tilladelse vare indladte,
stræbte at klyve op. Men omendskiønt de meget forsigtigen betragtede
Veyen, førend de begyndte at bestige den, og mærkede de adskillige
Skifte=Stæder, hvor vidt de komme frem, saa fandt de dog gemeen¬
ligen u-ventede Forhindringer, og bleve ofte pludseligen nødte til at
staae stille, hvor de indbildte sig at Veyen var gandske jevn og lige. Tu¬
sende Krogveye forvirrede dem, tusende slibrige Trin satte dem tilbage,
tusende Faldgruber hindrede deres Fremgang. Farlighederne vare
saa forfærdelige, og der vare saa mange, hvis Reise var mislinget,
at en stor Deel gik tilbage, saa snart de havde begyndt et For¬
søg, og mange vare vansmægtede midt paa Veyen, og ikkun et
gandske lidet Tal blev ført op til Haabets Top ved Tapperheds
Haand. Den største Deel af disse faa, naar de havde faaet
den Gave, som Haabet havde lovet dem, fortrøde det Arbeide, som
det havde kostet dem, og bleve bedragne i deres Forventelse, endskiønt
