Hand var endnu ey mindre elskelig
End paa den Dag, da hand sin Haand og Hierte
For Præsten hende gav, og med sit Ja erklærte,
Som en ret Ægtemand at ville skikke sig.
Hun nu befaling gav, at bygge Hospitalet,
jeg seer Elmire selv til Mesteren at gaae,
Nu staaer Fornøyelse i hendes Ansigt malet
Hør, Mester, siger hun, lad det dog Ende faae,
At Hospitalet færdigt bliver;
Hvi tog J Eder paa at bringe det i Stand?
Jeg Eder jo forud Betaling giver,
Tag fleere Arbeidsfolk og fleere Svenne an.
Ly, det gaaer vel; jeg mig ey noksom glæde kand;
Det sikkert være maa en Kierne af en Mand.
Der bygges nu igien med allerstørste Fliid,
Og inden fiorten Dages Tiid
Er Stue=Længden bragt til Ende;
Jeg feer Elmire nu til Bygningen at gaae,
jeg kand af hendes Aasyn kiende,
At hun har noget at indvende;
Maaskee hun Folkene fandt ledige at staae,
Thi det desværre tit saaledes pleyer gaae.
Maaskee hun noget har paa Bygningen at sige,
Det skulde dog fortryde mig
Nu aabner hun sin Mund, nu vil det yttre sig.
Ah hør, begyndte hun med Hæftighed at skrige,
Holdt op, og river mig det Snaus strax ned igien,
Jeg ikke vil en Steen nu meere lade drage,
Og kaste Pengene saa liderligen hen,
For Mandfolk og for Mænd, som kuns os Koner plage,
Thi andre findes der ey under Himmelen.
Den slemme Kone! ja, mand hende bør forklage.
Dette Uge=Skrift bliver hver Torsdag at bekomme i det Kongel. priv.
Bog trykkerie ved Stranden, skraas over Prammændenes Laugshuus,
hvor 3de forgyldte Skildter sees over Døren, Arket 2s.
