No. 7.
Bie=Kuben
Eller
Andres Tanker,
Vides ut alta stet nive candidum
Soracte, nec jam sustineant onus
Sylvæ laborantes
S¬
aasom Guds Forsyn har giordt den Menneskelige Siæl
til et levende Væsen, der stedse er i Bevægelse, altid længes
efter noget Nyt, og ideligen arbeider, med en urolig Be¬
gierlighed og utrættelig Fremgang, efter at nyde noget, som den endnu
ikke har naaet, saa synes denne Verden at have været fortræfligen ind¬
rettet efter denne Siælens Beskaffenhed; den er dannet til at opvække
ny Forventelser ved bestandige Omvexlinger, og at forekomme Kædsom¬
melighed ved stedsevarende Forandringer.
Hvorsomhelst vi vende vore Øyne, der finde vi noget, som kand
oplive vor Nysgierrighed, og opvække vor Agtsomhed. J Dag=Bræk¬
ningen give vi Agt paa Solens Opgang, og see hvorledes Dagen
forandrer Skyerne, og aabner os ny Forestillinger, ligesom den
tager til. Efter nogle Timers Forløb see vi Skyggerne at blive længere,
og Lyset at aftage, indtil Himmelen bliver indtaget af en Mængde skinnen¬
de Stierner, ulige i Glands og Størrelse. Jorden har en ny Skikkel¬
se, ligesom vi gaae frem paa den; Skovene tilbyde os deres Skyg¬
ger, og Markene deres Høst; Høyene lokke os med en viid Udsigt, og
Dalene indbyde os til sig med deres Skiul, med deres Lugt og
Blomster.
