gienstridig imod Naturen. Dersom vi tilstaae at
suurseend
Aarets adskillige Tider have deres adskillige Pligter, da kand vi beskyl¬
de ham for lige saa stor Ulydighed imod Naturens Røst, som seer de
bleege og frøsne Høye, og de bladeløse Skove uden Alvorlighed og ær¬
bødig Skræk. Foraaret er Glædskabs Tiid, ligesom Vinteren er For¬
skrækkelses; om Foraaret dantser det rolige Hierte efter Skovenes og
Lundenes Melodie, og de godvillige Øvne tindre af Glæde ved at see
Lyksalighed og Overflødighed udbreede sig; om Vinteren smelter det
medlidende Hierte over den almindelige Elendighed, og Medynks Taa¬
re trilde af vore Øyne over Hungerens Hylen, og Creaturenes Vækla¬
ge over den Nød de lide.
Vel er der i de fleeste Gemytter meget liden Tilbøyelighed til at
være tungsindet og sørge; jeg raader ey heller til at være det i større
Grad, end der behøves til at vedligeholde i sin fulde Kraft den Sym¬
pathie og ømme Kierlighed, hvilken, i en Verden saa fuld af Elendig¬
hed, er fornøden til en redebon Opfyldelse af vore vigtigste Pligter:
Vinteren er derfor almindeligen berømt som den beqvemmeste Tiid til
Huus=Forlystelser og Glædskab. De, hvis største Attraa er at fornøye
sig, indbyde os siælden til at drage ud af Huuset, uden til den Ende,
at vi med des større Behag maae krybe tilbage igien under vort Tag,
og, naar vi have hørt Stormens Suusen og følet Frostens Grumhed
vi da med des større Glæde maae ønske hinanden til Lykke med at finde
en tæt Stue, en magelig Stoel, en god varm Kakkelovn, og et vellavet
varmt Maaltid.
Denne Tiid er virkeligen en naturlig Opmuntring til lystig Sam¬
qbem og Omgængelse. Vi vide, at Misforstaaelser blive aldrig meere
kraftigen dyssede i Søvn, end ved en eller anden fælles Elendighed;
En Fiende foreener alle dem, som hand truer med Angreb og Fare.
Vinterens Strenghed forsamler almindeligen, ved det samme Jldstæd,
dem, som ved ulige Tilbøyeligheder, eller adskillige Forretninger, van¬
drede hver paa sine Veye i de øvrige Tider af Aaret; og naar de ere
komne tilsammen, og finde, at det er deres fælles Gavn og Lyst at blive
tilhobe, saa stræbe de at giøre sig tækkelige for hverandre ved indbyrdes
Føye¬
