Hand indskrænkede derpaa sine Begierligheder til meere private og
huuslige Fornøyelser. Hand byggede Paladser, hand anlagde Hau¬
ger, hand forandrede Landets Skikkelse, hand forfløttede Skove, hand
sløyffede Bierge, hand aabnede Udsigter til fraliggende Egne, hand drev
Vandspring fra Spidsen af Taarne, og leedte Floderne igiennem ny
Canaler.
Disse Forretninger behagede ham for en Tiid; men Fortrødenhed
og Kædsommelighed overfaldt ham snart derefter. Hans Hauger og
Lyst=Gange tabte deres Lugt, og Vandfaldenes Suusen hørte hand
ikke meere efter. Hand kiøbte store Stykker Land i fraliggende Pro¬
vintzer, prydede dem med Lyst=Huuse, og giorde adskillige Indretnin¬
ger i dem efter Aarets adskillige Tider. Stædernes Forandring lindre¬
de i Begyndelsen hans Kædsommelighed; men alle disse ny Steders Af¬
vexling var snart udtømmet; hand fandt at hans Hierte var tomt, og
at hans Begierligheder, for Mangel paa udvortes Fornøyelser, plage¬
de ham selv.
Hand vendte derfor til Samarcand igien og lod hans Dørre staae
aabne for dem, som Ørkesløshed driver ud for at søge Forlystelser.
Hans Bord var altid skiult med nydelige Rætter; alleslags Viine spille¬
de i hans Drikke=Kar, og hans Lamper gave behagelig Lugt fra sig. Ly¬
den af Strenge=Leeg og Sangernes Røst dreve Tungsindighed bort,
enhver Time var fuld af Fornøyelse; og Dagen endtes og begyndtes
med Giæstebuder og Dants, og Spill og Lystighed. Almamoulin
raabte ud: " Jeg har dog omsider fundet Riigdoms Brug og Nytte;
jeg er omringet af Stalbrødre, som ansee min Storhed uden Mis¬
Hundelse, og jeg nyder paa engang den Fornøyelse at være elsket af Al¬
muen, og den Sikkerhed, som en nedrig Stand giver. Hvad Be¬
kymring kand den føle, som alle søge at behage, paa det de igien
maae betales med Fornøyelse? Hvad Fare kand den frygte for, som
har hver Mand til sin Ven?
Disse vare Almamoulins Tanker, da hand saae ned fra et Galle¬
rie paa den lystige Forsamling, som giorde sig til gode paa hans Be¬
kostning; men i det samme da hand stod saaledes og talede med sig selv,
kom
