kom en af Rettens Betientere ind i Huuset, og i Form af en lov¬
mæssig Stevning, kaldte Almamoulin til at møde for Keyseren. Giæ¬
sterne stode en Tiidlang bestyrtede, derefter stiaal de sig u-formærkt bort,
og hand blev ført bort, uden een eneste Stemme til at beviidne hans U¬
skyldighed. Hand fandt nu een af hans flittigste Besøgere som anklage¬
de ham for Forræderie, i Haab om at faae en Deel i hans Midlers
Confiscation; dog, endskiønt hand hverken havde Forsvar eller Vid¬
ner, saa afviskede hand dog denne Beskylding ved hans fri og aaben¬
hiertede Uskyldighed, og ved Sandheds Overeensstemmelse. Hand blev
frikiendt med Ære og hans Anklager omkom i Fængsel.
Almamoulin begreb nu, med hvor liden føye hand havde haabet
at finde Retfærdighed eller Troskab hos dem, som leve alleneste for at
fornøye deres Sandser; og da hand nu var blevet keed af at giøre for¬
gæves Forsøg paa hans Leve=Maade, og u=nyttigen at søge efter Lyk¬
salighed, saa tog hand sin Tilflugt til en viis Mand, hvilken, efter at
hand havde anvendt sin Ungdom paa Reyser og Betragtninger, havde
nu slaaet sig fra alle Menneskelige Bekymringer og udvaldt sig en liden
Vaaning ved den Flod Oxus, hvor hand havde ikke Omgængelse uden med
dem alleneste, som vilde raadføre sig med ham. "Broder sagde Phi¬
losophen, du har taalt at din Fornuft er bedraget ved forfængelig
Haab og ved bedragelige Skin. Da du længe havde med Begier¬
lighed anseet Riigdom, saa har du derved lært dig selv til at trøe,
at den er af større Værd end Naturen har bestemt den til, og at ven¬
te af den det, som Forfarenhed har nu lært dig, at den kand ikke give.
At den ikke meddeeler Viisdom, det kand du overbeviises om, naar
du betænker, for hvilken høy Priis din Riigdom forførte dig, da du
først begyndte at lade dig see i Verden, til at kiøbe en tom Lyd af
Almuens Berømmelser og Fryde=Skrig. At den kand ikke give Tap¬
perhed og Stormodighed, det maae den Mand være forvisset om; som
stod og skælvede i Astracan, i Nærværelsen af et Creatur, der var na¬
turligen ikke meere end hand selv. At den ikke vil forskaffe en u-ud¬
tømmelig Fornøyelse, det kand du lætteligen lære, naar du betænker
dine Paladser, som du kommer ikke paa, og dine Hauger, som du ikke
meere skiøtter om. At den meget siælden tilkiøber Venner, det blev
du snart vaer, da mand lod dig u-forsvaret og alleene staae i Forhør
