pfor Kevseren. Dog tænk ikke, at Rigdom er uenyttig; der ere faa¬
danne Hensigter, som en viis Mand maa fornøye sig over at anven¬
de den til. Naar den fornuftigen uddeeles til dem, som trænge der¬
ptil, da kand den førlindre en hielpeløs Sygdoms Smerte, stille en
purolig Bekymrings Suk og Klager, redde Uskyldighed fra Undertryk¬
kelse, og opløfte den skrøbelige til Munterhed og Styrke. Dette
kand Rigdom give dig Ævne til at forrette, og dette vil forskaffe dig
den eneste Lyksalighed, som er beskikke for vores nærværende Stand,
nemlig Tillid og Forsikring om Guds Naade, og Haab om til¬
kommende Belønning.
Alcestes.
Hieestes, undertrykt af megen Sorg og Kummer,
Som, efterdi hand ey kand nogen Last begaae,
Og ikke sig for Herre=Porte krummer,
Ved all sin Fliid og Kunst sig dog elendig saae,
Bedrøvet nyligen af Sengen reyste sig;
Min Ven, maae det ey smerte dig,
At mangen Klog maae Mangel lide,
Fordi hand meere kand, end mange andre vids,
Fordi hand er for blind til List, Bedrageri,
For stor til Vind og Pralerie,
Og ikke slavisk nok til nedrig Hykleri?
Ven, beklag Alcesses dog,
Ham, som nu er beklemt af megen Nød og Plage,
Ham, som beskæmmet gik fra en til anden Bog,
ig kand dog ey sin Sorg forjage,
Ey heller lætte kand sin Kummers tunge Aag;
Ham, som sig mangen Trøst=Grund lærte,
Men dog des fleere Suk udøste af sit Hierte;
Som sig behiertet gav den Trøst:
44810
