følge hende. Jeg adlydte, og hun førte mig igiennem ujævne og knu¬
drede Fod=Stier, besatte med Brambær=Buske og Torne, til en dyb og
ensom Dal. Hvorsomhelst hun kom frem, der visnede det grønne un¬
der hendes Fødder; hendes pestilentsiske Aande befængte Luften med dø¬
delige Dunster, formørkede Solens Glands, og indsvøbte Himmelens
behagelige Syyn i en almindelig mørk Taage. En græselig Hylen hvi¬
nede igiennem Skoven, fra hvert et bedrøveligt Træ hørtes Nat=Rav¬
nens forskrækkelige Stemme, og alting var opfyldt med Ødeleggelse og
Skræk. Midt i denne gruelige Forestilling begyndte min afskyelige Leed¬
sagerske at tale til mig paa denne Maade:
UUndviig med mig, ubesindige og daarlige Menneske, fra en bedra¬
gelig Verdens forfængelige Tillokkelser, og lær, at Fornøyelse er ikke
beskikket til at være det Menneskelige Livs Deel. Mennesket var født til
at sørge og til at være ulyksalig; dette er alles Tilstand her paa Jor¬
den, og hvosomhelst der stræber at hindre det, hand handler tvert
imod Himmelens Villie. Flye derfor fra de fordervelige Fortryllelser
af Ungdom og Samqvems Fornøyelser, og overgiv her dine ensomme
Timer til Graad og Væklage. Bedrøvelse og Elendighed er alle Crea¬
turers Pligt under Himmelen, og enhver Forlystelse er en Synd, som
høyligen fortørner det Guddommelige Væsen, hvilket vil dyrkes allee¬
neste ved at spæge og dæmpe all Følelse af Fornøyelse og Glæde, og ved
en u-afladelig Øvelse i Suk og Taare.
Denne bedrøvelige Afmaling over Livet nedslog gandske mit Sind,
og syntes at udrødde al Tanke og Lyst til Glæde af mit Hierte. Jeg
kastede mig ned under en fortørret Eeg, hvor de kolde og fæle Vinde
suusede omkring mit Hoved, og mit Hierte iisnedes af Angest og for¬
skrækkelige Forestillinger. Her besluttede jeg at ligge, indtil Dødens
Haand, som jeg utaalmodigen paakaldte, skulde giøre en Ende paa et saa
begrædeligt og ulyksaligt Livs Elendigheder. J denne sørgelige Tilstand,
blev jeg paer paa den ene Side af mig en dyb møddret Flood, hvis
tunge Bølger rullede frem med en langsom og huul Suusen. Her var
det mit fulde Forsæt at styrte mig udi, og jeg stod just paa Bredden, da
jeg fandt at jeg pludseligen blev draget tilbage. Jeg vendte mig om,
og faldt i største Forundring over at see den elskeligste Person, som jeg
nogensinde havde beskuet. De allertækkeligste Yndigheder af Ungdom og
Skiønhed saaes i hendes gandske Skikkelse; Herligheds Straaler skin¬
