No. 9
Bie=Kuben
Eller
Andres Tanker,
(Continuation af No. 8.)
H¬
vad, raabte jeg, er dette Religionens Sprog? Fører hun
sine Tilhængere igiennem Blomster strødte Veye, og byder
dem leve et u=arbeydsomt Liv, hvor er Dydens besværlige
Arbeyde, Poenitentses Spægen, Helgenes og Heltes selv=forneg¬
tende Øvelser?
Et fornuftigt Væsens sande Fornøyelser," svarede hun med Mild¬
hed, "bestaae ikke i en u=indskrænket Selvraadighed, eller overdaadig
Beqvemmelighed, ikke i Passionernes Oprør, i en magelig og dorsk
Efterladenhed, eller letsindig Tiidsfordrivs ustadige Afvexling. At
overgive sig til udydige Fornøyelser, forderver Siælen, at leve i Fæi¬
ske og lumpne Forlystelser, det fornedrer og vanærer den; begge Deele
giøre den, hver i sine Grader, uskikket til sin sande og naturlige Lyk¬
salighed, og bringe den i Elendighed og Fordervelse. Enhver, som vil
være virkeligen lyksalig, maae lade det være hans fornemste Omsorg,
at hand flittigen og ordentligen over hans høyere Kræfter, tilbeder
hans Skaberes Fuldkommenheder, viiser Godvillighed imod hans
Med=Creature, og beflitter sig paa en indvortes Retsindighed. Hans
nedrigere Kræfter maae hand tillade saadanne Fornøyelser, hvorved
hand kand forfriske sig til at øve med des større Kraft hans ædlere
Pligter. J de Egne, som beboes af Engle=Naturer, der blomstrer
en ævig og ublandet Lyksalighed, Glæde flyder der i en stedsevarende
