todige Tillid til
bestandige Øvelser af en ubesværet Siæl. Hans to
Guds Forsyn, som feer igiennem all Ævighed; hans stiltiende Lydig¬
hed: hans Redebonhed til at indrette sine Tanker og Opførsel efter
dens usporlige Veye, er baade den fortræfligste Art af Selv=Forneg¬
telse, og tillige en Kilde til den allerhøyeste Glæde. Samqvem er
den menneskelige Dyds egentlige Kreeds. J saadant et omgængeligt
og arbeydsomt Liv vil der bestandigen møde Vanskeligheder; mange
Slags Tvang vil være fornøden; og at legge Vind paa at handle ret¬
teligen, i henseende til disse, det er en Tugt og Lærdom for det men¬
neskelige Hierte, som er gavnlig for andre og hvorved det selv forbe¬
dres. At lide er ingen Pligt uden hvor det er fornødent til at undgaae
Synd, eller til at giøre got; ey heller er Fornøyelse en Last, uden
hvor den styrker de onde Tilbøyeligheders Magt, eller svækker Dydens
ædelmodige Drift. Vel er den Lyksalighed meget svag og ringe, som
er tildeelt Mennesket i hans nærværende Stand, naar den lignes med
det udødelige Haab, som er ham foresat, og med de ædle Herlighe¬
der, som hand er skikket til at nyde; dog, hvad Lyksaligheds Part
Himmelens uddeelende Haand end tilskikker enhver i sær, saa er den
nok til at opholde og forfriske ham i den nærværende korte Tiid, for
saavidt at den ikke kand hindre ham fra at opnaae det, hvortil hand
y egentligen og omsider er bestemt.
6 Undviig derfor med mig fra bestandig Sorg og Elendighed til
maadelig Fornøyelse og taknemmelig Munterhed. Undviig fra Een¬
somheds indknebne Hensigter, til de Pligter, som egentligen udfordres
af et Væsen, der staaer i Samqvem med andre, og under en høyere
Magt. Religion er ikke indskrænket til Kamre og indsluttede Steder,
ey heller er den indknebet til en u-omgængelig, suurseende Eensomhed.
Disse ere Overtroens mørke og melancholske Lærdomme, ved hvilke
hun stræber at brække disse Velvilligheds og fælles Kierligheds Lænker,
som forbinde enhvers særdeles Velfærd med det almindeliges. Kom
ihu, at den største Ære, som J kand beviise eders Skabere, er, at
J legger Vind paa saadan en munter og fornøyelig Opførsel, som
ggiver tilkiende, at eders Sind er vel tilfreds med hans Uddeelelser.
