Og dersom Aanden end ret ærlig havde været,
Hand kunde mig den Skat jo i mit Huus foræret.
Men Konen skrækkes ey ved saadan frygtsom Grille,
Hun kommer iilende, at grave op den Skat,
Og sagde ved sig selv: for alting tie nu stille,
Du ellers ey faaer Skatten fat.
Hun holder og hvad hun sig havde foresat;
Hun taus og troligen nu graver;
Ha ha, det klinger huult, jeg nu snart Skatten haver,
jeg tænkte nok, det vilde skee
Her ligger Skatten jo, o see!
En stor med Guld optoppet Gryde;
O at hun vilde nu sin Taushed ikke bryde!
Ah havde hun en Arbeidsmand,
Jom hende Skatten op af Jorden løfte kand!
Er hendes Aand ey hos, hand kommer i det samme,
Og hende hielpe vil at føre Skatten bort.
Ah, sagde hun, jeg maa mig skamme
At J umages skal. -- - dermed var Skatt=Afo
J 3
Sic,
