Sic, cum transierint mei
Nullo cum strepitu dies,
Plebejus moriar senex.
Illi mors gravis incubat,
Qvi, notus nimis omnibus,
Ignotus moritur sibi.
eg har ofte forundret mig over, at Jøderne skulde falde paa at til¬
legge den Forløser, som de ventede, saadan en ringe og uværdig
Storhed, som at klæde ham op i udvortes Pragt og Pomp, og at fo¬
restille sig ham i deres Jndbilding, som en Ødeleggere iblant hans Crea¬
ture, der drives af saadan en usel og elendig Ærgierrighed, som en Cæsar
eller en Alexander. Hvor meget meere herlig er hand ikke i hans virke¬
lig Gestalt og Character, naar hand betragtes som den, der er Oprin¬
delsen til en almindelig Velvillighed iblant Menneskene, som den der
luttrer vore Passioner, ophøyer vor Natur, giver os store Begreb om
Udødelighed, og lærer os at foragte den ringe pralende Storhed, hvori
Jøderne have indbildt sig at deres Messiahs Herlighed skulde bestaae.
Jntet, siger Longinus, kand være Stort, hvis Foragt er
Stor. At eye Riigdom og Vælde kand ikke give en Mand Rettighed,
til at kaldes Stor, efterdi det ansees som Beviis paa et Stort Sind,
at foragte disse Lykkens Gaver, og at lade haant om at begiære dem.
Jeg har derfor ofte været af de Tanker, at der ere Større Mænd,
som ligge skiulte iblant Menneskene, end disse, som komme frem, og dra¬
ge andres Øyne, Forundring og Høyagtelse til sig. Virgilius skulde
der aldrig blevet taelt om, dersom hans Huus=Fortrædeligheder havde
ikke drevet ham ud af hans ubekiendte Stand og bragt ham til Rom.
Der¬
