Virkning, saa anmærker hand, at den gamle Mand er Dilator, spe
longus; det er, at hand er meget for Opsættelser, og at giøre sig vidt
udseende Haab. Saa langt ere vi almindeligen fra at tænke hvad vi
ofte sige om Livets Korthed, at paa den Tiid, naar det maa nødven¬
digen være allerkortest, saa fatte vi Anslag, hvilke vi forhale at sætte i
Verk, vi fornøye os med Forventelser, som intet uden en lang Kiæde
af Hændelser kand opfylde, og lade os regiere af saadanne Passioner,
som ere alleeneste undskyldelige i Livets Foraar.
Disse Betragtninger bleve nyligen opvakte i mit Sind, ved en Aften¬
Samtale med min Ven Prospero, som i sit femte og halvtredsindstiu¬
gende Aar har kiøbt sig en Herre=Gaard, og betænker nu hvorledes
hand vil indrette og pryde den med en u=gemeen Ziirlighed. Hans sto¬
re Fornøyelse er at gaae og spatsere iblant høye og anseelige Træer, og
at ligge og pønse i Middagens Heede under deres Skygger; hand over¬
legger derfor med stor Betænksomhed, hvorledes hand vil indrette hans
Spatsere=Gange og Lyst=Skove; og har omsider besluttet at for¬
skrive de beste Afridsninger fra Jtalien, og tøve med at plante, indtil
næstkommende Aar.
Saaledes klattes Livet uenyttigen bort i Forberedelser til at giøre
det, som aldrig kand blive gjordt, dersom mand lader det blive u-be¬
gyndt, indtil alle de fornødne Ting, som vor Jndbilding kand optænke,
ere sankede tilhøbe. Hvor vores Anslag gaaer alleneste ud paa vor egen
Fornøyelse, der er Forseelsen ikke af stor Betydenhed; thi der er ofte
større Lyst i at vente en Tings Nydelse end i at opnaae den; og de al¬
lerfleeste Ønskers Opfyldelse svarer ikke nær til det vi havde forestillet os.
Men naar mange andres Gavn eller Velfærd beroer paa et Foreta¬
gende, naar der besluttes noget, som angaaer andres Forbedring eller
Sikkerhed, saa er intet meere ueanstændigt for Viisdom eller Velvillig¬
hed, end at opsætte det fra Tiid til Tiid, eller at forglemme, hvor me¬
et enhver Dag, som vi lade gaae forbi, borttager af vor Magt, og
hvor snart et ørkesløs Forsæt at giøre en Gierning siunker ned til et be¬
drøveligt Ønske, at det havde nogensinde været gjort.
Vi blive ofte erindrede af de gamle Tiders lystige Skribentere, at
