tage den nærværende Tiid i Agt, at benytte os af de Forlystelser, som
vi nu kand nyde, og at ihukomme, at det tilkommende er ikke i vor
Magt.
Men disse Formaninger maae visseligen, med lige saa stor billig¬
hed, anvendes til bedre Hensigter; det maae i det mindste forestilles, at
det er meere sikkert at forsømme Forlystelser end Dyder, og at der
tabes meere ved at miste en Leylighed til at giøre Got, end at forsøm¬
me en Times urolig Sværm og Lystighed.
Da Baxter havde tabt 5000 Rdlr. som hand havde lagt hen til
at oprette en Skole, saa pleyede hand jævnligen at melde om denne
Ulykke, som en Opmuntring til at viise Barmhiertighed, medens GUD
giver os Ævne dertil; ja hand ansaae sig selv i visse Maader lastværdig,
fordi hand havde ladet saadan en god Gierning komme an paa en Hæn¬
delse, og ladet et u-lykkeligt Tilfald giøre hans velvillige Forsæt til intet,
fordi hand havde ikke været hastig og flittig nok til at fuldføre det.
Ja, saaledes forglemmes Livets Korthed ikke alleneste i en doven
Søvnagtighed, men og i en ilde anvendt Flittigheds Adspredelse. Saa¬
som nogle Meennesker lade deres Tiid gaa forbi i Dorskhed og Leedig¬
hed, efterdi de meene, at de have Tiid nok til at oprette deres Forsøm¬
melse, saa ere der andre, hvilke u-ophorligen arbeyde paa at forsyne
sig med Forretninger, hvor længe de end maae leve; og det hænder sig
ofte, at Seendrægtighed og Hurtighed blive lige u-formodentligen over¬
rumplede af Døden, og omkomne, uden nogen anden Forskiæl end
den der er imellem den Fugl, som bliver skudt i Flugten, og den der
dræbes paa Busken.
Hvor mange overbevisende Exempler vi end have paa det Menne¬
skelige Livs Korthed, saa synes det dog ikke, at Menneskene derved bli¬
ve meget forbedrede i Viisdom eller Dyd; de blive dog ved, tvert imod
al Rimelighed, at spaae sig selv et langt Liv, og enhver troer, at hand
er bevilget at opnaae det alleryderste Maal, som et Menneske kand op¬
naae, og at see tusende og ti tusende falde i Graven.
