den kunde, den skulde dog aldrig tvinge ham til at igienkalde hans Seets
Lærdomme, eller at betragte det anderledes end som noget der ikke rør¬
te ham; dog havde ikke alle Haardnakkenhed nok til at holde det ud
mod deres Sandser; thi der berettes, at en af Tenos Discipler har be¬
kiendt, da hand var plaget af Podagra, at hand nu fandt at Pii¬
ne var et Onde.
Det maa dog vel-spørges, om dssse Philosopher kand ret egentligen
regnes iblant Taalmodigheds Lætere, thi dersom Smerte er ikke et On¬
de, da synes der ikke at behøves Underviisning, hvorledes det skal bæ¬
res, og derfore naar de stræbe at bevæbne deres Efterfølgere derimod,
da maa de tænkes at have frafaldet deres første Paastand. Men saa¬
danne stridige Meeninger maa ventes af dem, som have den største Fot¬
stand, naar de tragte efter at blive berømmelige ved sælsomme Meenin¬
ger, og anvende deres Kræster paa at skadfæste Lærdomme tvet mod
Naturen.
Den Striid angaaende de udvortes onde Tings Virkelighed er
da til Ende. At Livet har mange Elendigheder, og at disse Elendighe¬
der ere, i det mindste undertiden, Ulgesaa store, som al den Tapperheds
Magt, der kand sættes imod dem, er nu almindeligen tilstaaet og
derfor er det nyttigt at overveye, ikke alleeneste hvorledes vi kand und¬
sin dem, men og ved hvad Midler disse, hvilke enten Forretningers
Tilfælde, eller Naturens Skrøbelighed kand paaføre os, maa lindres
og lættes, og hvorledes vi kand giøre disse Timet mindre ulyksalige,
hvilke vor nærværende Væsens Tilstand vil ikke tillade at være handske
lyksasige.
Den Lægedom, som kand bruges imod den største Deel af de Men¬
neskelige Elendigheder, helbreder dem ikke fra Grunden af, men allee¬
neste lindrer dem. Ulyksalighed er indviklet i Legemets Natur, og væ¬
vet ind i vort Væsen; al Fliid derfor at gandske undgaae den, er u¬
nyttig og forgæves. Sorrigs Krigshær udskyder sine Pile imod os paa
alle Sider; Vallet bestaaer alleeneste deri, hvilke der ere meere eller
mindre skarpe, eller dyppede i Forgift af meere eller mindre Strenghed,
