eders Vogn? bør J være ligesaa rolig som en af eders Piger? da den¬
ne Tyr kom hen til eder paa Landet, saa gik J ved Siden af ham lige¬
saa dristig, som en Meyerske. Mand maae end ikke bie efter store Hæn¬
delser for at blive forskrækket. Udvælg eder et eller andet Dyr at have
Afskye for og som kand tiene eder paa alle Tider og paa alle Steder:
En Muus, en Edderkop, en Flue; dersom mand end ikke seet
dem, saa kand mand dog bilde sig det ind. Den Hændelse med Baaden,
som vi fandt liggende ved denne smukke Canal, viiste end ydermeere eders
slette Opdragelse; blant alle Damerne var der ikke en, som jo satte sig
imod at træde i den, og som jo skreeg af Angest, da de beqvemmede sig
dertil; og J, J satte Mood i dem. Skipperens Kone spurte, om J
ikke var en god Borger=Kone der i Naboelauget. Det Torden=Veyr,
som lod sig høre om Eftermiddagen, fuldførte eders Skilderie; Præsi¬
dentens Frue søgte Skiul imellem fiire Gardiner, Marqvisen gav et
Skrig fra sig hver gang det Lynede, Cavalieren lærte paa ny at giøre
Kaars for sig; der var ingen uden J og eders Urtegaards=Mands Ko¬
ne, som vare gandske rolige derved.
Kort sagt, Madame, (thi jeg er keed af at gaae eder nøyere igien¬
nem) J finder den Hemmelighed at være uden Yndigheder midt i en By,
som er skabt til at give dem, og med all eders sunde Forstand, gode
Tanker, og fornuftige Regler, er J dog gandske latterlig.
Jeg seer eders Jndvendinger forud. Jmidlertid er dog den aller¬
beste, at J giør slet ingen. Tilstaaer J mig ikke een Grund-Sandhed,
at Frankerig er et Mynster for andre Lande? dersom J tviler derom, saa
kand den heele Nation eenstemmigen sige eder det; og, uden at den be¬
høver at være forsamlet, siger den eder det ikke hver Dag? Hvem kand
kiende os bedre end vi selv? Men have vi ikke ogsaa de Fremmedes Til¬
staaelse, hvilke vi berige med vore Moder, med vore Reverentser og med
vore Retter, som antage vore Eqvipager, vore Haar=Blomster og vore
Peryker? Og seer J ikke, at de komme i Hobetal for at blive dan¬
nede hos os? Reyse vi til dem? Jeg bedet derfor at J vil forandte
eders Tanker og rette eders Opførsel.
Paris den 25 Augusti 1749.
Dette Uge=Skrift bliver hvet Torsdag at bekomme i det Kongel. priv.
Bogtrykkerie ved Stranden, skraas over Prammændenes Laugshuus,
hvor 3de forgyldte Skildter sees over Døren, Arket 2 s.
