denne Leylighed, med en ugemeeen Anstændighed, og syntes aldrig saa
elskelig i hans Øyne som nu. J stedet for at bebreyde ham de store
Midler hand havde faaet med hende, eller de mange store Tilbud, som
hun havde afslaaet for hans skyld, saa gav hun ham ideligen meere og
meere Prøver paa hendes Kierlighed; da hendes Mand derimod stedse
udøste sit Hierte for hende i Klagemaal, at hand havde bragt den beste
Kone i Verden i Nød og Elendighed. Hand kom undertiden hiem paa
en Tiid naar hun ikke ventede ham, og fandt hende i Taare, hvilke hun
søgte at skiule, og tog altid imod ham med et mildt og fornøyet Ansigt.
For at formindske deres Udgifter, blev deres ældste Datter (som jeg vil
kalde Amanda) sendt ud paa Landet til en skikkelig Forpagter, som hav¬
de ægtet en Tieneste=Pige i deres Huus. Dette unge Fruentimmer
frygtede for hendes Faders tilstundende Ødeleggelse, og havde hemme¬
ligen formaaet en Ven i Naboelauget til at lade hende vide, hvad der
Tiid efter anden tildrog sig med hendes Faders Sager. Amanda var
i hendes Ungdoms og Skiønheds Blomster, da Herremanden der paa
Godset, som ofte drog ind til Forpagteren, naar hand reed paa Jagt,
blev indtaget af en hæftig Kierlighed til hende. Hand var en meget
ædelmodig Herre, men formedelst en selvraadig og u-ordentlig Opdra¬
gelse havde hand faaet en hiertelig Afsky til Ægte=Standen. Hand
fattede derfor det Anslag at efterstræbe Amandas Dyd, dog agtede hand
det raadeligt at dølge hans Forsæt paa nærværende Tiid. Det uskyldi¬
ge Creatur, som aldrig tænkte at hand havde sligt i Sinde, fandt Be¬
hag i hans Person, og da hun havde mærket at hans Kierlighed tiltog
til hende, saa haabede hun, at hun ved saa fordeelagtigt et Gifter¬
maal skulde snarligen blive mægtig til at underholde hendes forarme¬
de Familie. En Dag, da hand forlangede at tale med hende, fandt
hand hende svømmende i Taare over et Brev, som hun just havde faaet
fra hendes Ven, hvori hand berettede, at der var nyligen giort Jnd¬
førsel hos hendes Fader, og at alting var taget fra ham. Herreman¬
den, som med nogen Vanskelighed erfarede Aarsagen til hendes Sorg,
tog denne Leylighed i agt at giøre hende et Tilbud. Det er umueligt at
beskrive Amandas Forvirring, da hun fornam at hans Begiæring var
ikke æragtig. Hun var nu berøvet alt hendes Haab, og havde ikke
Magt til at tale; men løb pludseligen og i den yderste Bestyrtning ud
fra ham og indsluttede sig i sit Kammer. Hand sendte strax et Bud til
hendes Fader med følgende Brev:
Min
