Min Herre!
Jeg har hørt om eders Ulykke, og tilbudet eders Datter, der¬
som hun vil leve hos mig, at give hende Forsikkring for 2000 Rdlr.
om Aaret, og at betale den Sum, for hvilken J nu forfølges. Jeg
vil være saa oprigtig og lade eder vide, at jeg ikke har i Sinde at æg¬
te hende, men dersom J er klog, da vil J ved eders Myndighed un¬
derstøtte mit Tilbud og forestille hende, at hun maae ikke være alt for
vanskelig, da hun har en Leylighed til at redde eder og eders Familie,
og at giøre sig selv lykkelig. Jeg er &c.
Dette Brev blev leveret til Amandas Moder; hun aabnede og læ¬
ste det med stor Bestyrtning og Græmmelse.
Hun agtede det ikke raa¬
deligt at sige Buddet sine Tanker, men bad ham komme igien næste
Morgen, og imidlertid skrev hendes Datter til, som følger:
Mit allerkiæreste Barn!
ee Eders Fader og jeg har just nu faaet et Brev fra en Herre, som
foregiver at hand elsker eder, men giør os tillige et Forslag, som paa
en skammelig Maade forhaaner os i vor Vanlykke, og skulde styrte
os i en dybere Elendighed end nogen Ting, som endnu er overgaaet
os. Hvorledes kunde denne Barbariske Mand tænke, at de allerkier¬
ligste Forældre vilde faae Lyst til at hielpe sig af deres Trang, ved at
overgive det allerbeste Barn til Skam og Vanære? det er et nedrigt
og grusomt Kunst=Greb, at giøre os dette Tilbud paa den Tiid, da
hand meener at vor Nød maae drive os til alting. Men vi vil ikke
æde Skændsels Brød, og derfor befale vi dig, at du ikke tænker paa
os, men vogter dig for den Snare, som er lagt for din Dyd. Du
skal aldeeles ikke beklage eller ynke os; det er ikke saa slemt, som det
maae skee er blevet dig sagt; alting vil blive got endnu; og jeg skal
skrive mit Barn bedre Nyt til.
Jeg har været forhindret fra at skrive. Jeg veed ikke hvorledes
jeg kom til at sige, at det vilde blive bedre. Da jeg sad og skrev,
blev jeg forskrækket ved det jeg hørte en banke paa Dørren, som brag¬
te os en uforventet Hielp, i det hand betalte os en Gield, som hand
