tet, at giøre Erstatning fordi hand havde været Aarsag dertil. Læseren
vil ikke blive misfornøyet over at see det andet Brev, som hand uu
skrev til Amandas Moder.
Madam;
t Jeg er gandske skamfuld og vil aldrig tilgive mig selv, dersom
jeg faaer ikke eders Forladelse for det jeg nyligen har skrevet. Det
var langt fra min Meening at legge ny Sorg til eders Bedrøvelse,
ey heller kunde nogen Ting, uden det at jeg var fremmed for eder, ha¬
ve forleedt mig til at begaae en Forseelse, for hvilken, om jeg lever,
jeg skal stræbe at giøre eder Erstatning, som en Søn. J kand ikke
være Ulyksalig saa længe Amanda er eders Datter; ey heller skal J
nogensinde blive, dersom nogen Ting kand afvende det, som er i min
Magt. Jeg er Madam,
Eders lydigste og ydmygste Tiener.
Dette Brev sendte hand ved sin Forvalter, og reyste selv strax ef¬
ter til Byen, for at fuldføre den ædelmodige Gierning, som hand nu
havde besluttet. Ved hans Venskab og Bistand kom Amandas Fader
snarligen i Stand til at oprette hans forvirrede Sager; og derpaa æg¬
tede hand Amanda, og nød den døbbelte Fornøyelse, at have bragt en
værdig Familie til deres forrige Velstand, og at giøre sig selv lyksalig
ved at besvogre sig med deres Dyder.
Til en Herre, som pleyede at giøre et stort Giæste¬
bud paa hans Fødsels Dag.
Da Tiden allerførst sin Cirkel=Gang begyndte,
Da Støvet fik en Siæl og Menneske=Gestalt,
Vort Liv saa hastigen sig ey til Enden skyndte,
Thi næsten tusend Aar til hver Mands Alder faldt.
Men vores Leve=Traad langt kortere nu spindes,
Med tredsindstiuge Aar de fleeste nøyes maae,
Ja mange Store Mænd af Dyd og Viisdom findes,
Som ey den halve Deel af disse Aar opnaae.
