Metaller, og meddeeler Blyet alle Guldets Egenskaber. Den ophøyer
Røøg til Lue, Lue til Lyys, og Lyys til Herlighed. Hand sagde vide¬
re, at een eneste Straale deraf fordriver Smerte, Bekymring og Tung¬
sindighed fra den Person, som den falder paa. Kort sagt, dens Nær¬
værelse forvandler naturligen et hvert Sted til en Himmel. Efter at
hand en tiidlang havde saaledes faret fort i dette uforstaaelige Sprog,
saa befandt jeg, at hand sammenmængende naturlige og moralske Be¬
greb i den samme Beskrivelse, og at hans store Hemmelighed var intet
andet end Nøysomhed.
Denne Dyd frembringer virkeligen, i visse Maader, alle de Virk¬
ninger, som Alchymisten gemeenligen tilskriver det, som hand kalder den
Philosophiske Steen; og dersom den ikke bringer Riigdom, saa giør
den dog det samme, i det den udrødder Begierlighed dertil. Dersom
den kand ikke borttage de Fortrædeligheder, som have deres Oprindelse
af et Menneskes Sind, Legem eller Lykke, saa giør den ham dog rolig
og fornøyet under dem. Den har virkeligen en livsalig Kraft udi et
Menneskes Siæl, i henseende til et hvert Væsen, som hand staaer i
Forbindelse med. Den fordriver all Knurren, Misfornøyelse og Utak¬
nemmelighed imod det Væsen, som har beskikket ham sin Deel og Stand,
i denne Verden. Den udrødder all u-ordentlig Ærgierrighed og all
Tilbøyelighed til Utroskab og Forførelse, i henseende til den almindelige
Samqvem, som hand lever i; den giver hans Omgængelse en behage¬
lig Sødhed, og alle hans Tanker en stedsevarende Munterhed og Glæde.
Jblant de adskillige Midler, som mand maatte benytte sig af, til
at opnaae denne Dyd, vil jeg alleeneste nævne de tvende følgende: For
det første, at et Menneske skulde altid betænke, hvor meget hand har
meere end hand behøver; og for det Andet: hvor meget meere ulykkelig
hand maatte blive, end hand virkeligen er.
For det Første: Et Menneske skulde altid betænke, hvor meget hand
har meere end hand behøver. Jeg er overmaade fornøyet med det
Svar, som Aristippus gav til en, der beklagede ham over en Aulsgaards
Fortiis. Hvad, sagde hand, jeg har tree Gaarde endnu, og J
har kuns een; saa at jeg burde heller være bedrøvet for eder,
end J for mig. Derimod vil daarlige Mennesker heller betænke hvad
de have mistet end hvad de besidde, og vil heller fæste deres Øyne paa
