M¬
Min Phyche er borte, hvad er nu tilbage
J heele Naturen, som kand mig behage?
Hvert Blomster aflegger sin Farve og Lugt,
Og Træerne synes at negte mig Frugt.
Roser, Violer, Narcisser, Levkøyer,
Hvis Skiønhed, hvis Lugt mig saa ofte fornøyer,
Hvi blegne, hvi falme, hvi hænge J saa
Kand Psyche saa meget hos eder formaae?
Ha ha, J Rivaler, nu kand jeg befinde,
At J vil min Psyches Bevaagenhed vinde,
Jeg seer, hvi du Rose dig klæder saa rødt,
Jeg mærker, hvorfore du lugter saa født.
stolte Levkøyer, og J Hyaeinter,
Jeg mærker nu eders forborgene Finter,
blomstre for hende, J visne for mig,
Enhver hendes Yndest vil drage til sig.
for hende at tækkes J eder umage,
J all eders Skiønhed for hende paatage,
Det er eders Ønske, det er eders Lyst,
At sættes ret nær hendes Hierte og Bryst.
kappes, at J hendes Næse og Øye
Først ved eders Skiønhed og Lugt kand fornøye,
Dernæst at afplukkes, saa visne og døe
J Barmen af denne elskværdigste Møe.
P2
Tru¬
