Truditur dies die,
Novæg; pergunt interire lunæ;
Tu fecanda marmora
Locas sub ipsum funus, & sepulcri
lmmemor struis domos.
Min Herre!
eg er nyligen blevet kaldet, fra et Liv, som var deelt imellem For¬
retninger og Forlystelser, til at bivaane en gammel Vens sidste En¬
deligt; En Tieneste, som har opfyldt mig, om ikke med Melancholie,
dog i det mindste med alvorlige Betragtninger, og vendt mine Tanker
til at overveye disse Ting, hvilke, omendskiønt de ere af yderste Vig¬
tighed, og af en utvilagtig Vished, ere almindeligen udelukte fra vores
Eftertanke, ved Helbreds Munterhed og Glæde, ved Forretningers Tum¬
mel, ja end og ved disse roligere Forlystelser, som findes i Studeringer
og dybe Betragtninger; eller, dersom de og ved en Hændelse blive Jnd¬
holdet af vor Samtale, dog siunke de siælden dybt ned i Hiertet, men
give alleeneste Leylighed til nogle dybsindige Tanker, eller nogle nette
Talemaader, som høres, bifaldes og forglemmes.
Det er, endeligen, ikke tungt at begribe, hvorsedes en Mand, som
er vandt til at udstrække sit Syyn igiennem en lang Sammenhæng af
Aarsager og Virkninger, til at spøre Ting fra deres Oprindelse til deres
Ende, og til at ligne Midlerne med Udfaldet, kand udforske de Menneske¬
lige Anslags Skrøbelighed, aabenbare de Bedragerier, ved hvilke vi
forføres: viise, hvor utilstrækkelige Riigdom, Ære og Magt ere til at
forskaffe en virkelig Lyksalighed; og behage sig selv og hans Tilhørere med
lærde Taler om Livets Forfængelighed.
Men omendskiønt denne dybsindige Lærere kand see og viise det Jor¬
diske Haabs, Frygts og Begierligheds Daarlighed, saa vil dog hver
Time give os Prøver paa, at hand aldrig følte det. Følg med ham
igiennem Livets Veye, og J skal finde, at hand handler efter saadanne
Grund¬
