Fra den første Tiid at hans Helbred aftog, bleve alle hans forrige
Fornøyelser usmagelige. Hans Venner meente at fornøye ham med at
tale om hans Rygtes tiltagende Anseelse, hvilket de tilforn vare visse paa
at blive vel optaget; men de bleve snarligen vaer, hvor lidet hand rør¬
tes ved Complimenter, og hvor forgæves de søgte, ved Roos og Smi¬
ger, at opmuntre Sygdommens Mathed, og at forlindre den tilstun¬
dende Døds Bekymring. Hvo som helst der vilde kiende, hvor meget
Gudsfrygt og Dyd overgaae alle udvortes gode Ting, maatte her have
seet dem veyet imod hinanden; hvor alt det, som sætter de flittige i Be¬
vægelse, og opløfter de berømmelige, alt det, som tindrer i Haabets
Øye, og foraarsager Hierteklappen i Mistænkeligheds Barm, blev paa
engang Støv i Vægtskaalen, uden Vægt, og uden Betydning. Riig¬
dom, Myndighed og Priis tabe all deres Kraft og Virkning, naar de
betragtes som Riigdom, der skal i Morgen tilfalde en anden, Myndig¬
hed, som skal i denne Nat ævig have Ende, og Priis, hvilken, hvor
vel fortient, og hvor oprigtig den end er, skal efter faa Øyeblik ikke
meere høres.
J disse Alvorligheds og Viisdoms Timer syntes intet at opmuntre
hans Sind eller glæde hans Hierte, uden Erindring om det gode hand
havde giort, eller at opvække hans Agtsomhed, uden en eller anden Ley¬
lighed til at øve Religionens Pligter. Enhver Ting, som endtes paa
denne Side af Graven, blev modtaget med Koldsindighed og Ligegyldig¬
hed, og blev agtet, heller formedelst at hand var vant til at sætte Priis
derpaa, end fordi hand meente at den fortiente det; den havde lidet
meere Magt over hans Sind end en Boble, som var nu brustet, en
Drøm, som hand nu var opvakt af. Alle hans Siæls Kræfter vare
nu indtagne af en anden Stands Betragtning, og all Samtale var
ham keedsommelig, som ikke i nogen maade gik ud paa at giøre ham
løs fra menneskelige Handteringer, og at aabne hans Jndsigt til Ævig¬
heden.
Det er nu forbi, vi have tillukt hans Øyne og hørt ham udgive
det sidste Suk. Ved denne sidste Striids Syyn følede jeg en Bevæ¬
gelse, som jeg aldrig tilforn havde kiendt. En Forvirring af Passioner,
en forskrækkelig Stilhed af Sorrig, en mørk Skræk, som jeg ikke kand
næv¬
