ral.
Den
Dn Spotter af Religionen,
Derhos en mægtig Printz (thi slige Spottere,
Som lade haant om GUD og all Guds Dyrkelse,
Har Verden jo tit seet paa Thronen)
Holdt i sin Tieneste en tapper gammel Mand,
Religionens Ven og nidkiær for Guds Ære;
Med denne gamle talte hand
Engang om Troen og dens Lære
Med saadan spottelig Foragt,
Som frække Spottere der pleye om at tale,
Hvis Overmod ey vil erkiende anden Magt,
Ey anden Lov og Pligt end den de selv befale.
Printz, var Generalens Svar,
Hvorfor vil du min Tro med saadan Tale plage,
Og mig, mig arme Mand i Liv og Død betage
All Trøst, hvad har jeg giordt, som dig fortørnet har?
Slet intet, sagde hin, du est en tapper Mand,
Min allerbeste Underdan,
din fromme Overtro jeg kuns ey lide kand,
Ney, jeg den ey overgiver.
Giv denne oper.
O Ney,
Ey heller, om jeg dig befaler det?
Det er imod din Pligt; GUD eene er og bliver
En Herre af min Siæl, all Verdens Fyrster ey.
Men om jeg af dit Liv nu skulde Herre være?
Det er du og; var Generalens Svar,
Jeg det i mange Slag for dig jo vovet har,
Nu vover jeg det for Guds Ære.
Daare, raabte hin, om ingen GUD var til?
Om jeg, at ingen er, dig nu beviise vil?
Jeg da ey efter Dyd, men Laster vilde tragte,
Og, var der ingen GUD, ey nogen Konge agte;
9J4
