vil have skiemefulde og lystige Materier; andre vil have de i Svang
gaaende Laster og Daarligheder lagte for Dagen, undtagen deres egne;
andre keedes ved at læse Betragtninger, som indeholde tørre og alvor¬
lige Lærdomme, der ikke ere udpyntede med Exempler og Caracterer.
Mand vil ikke tvile paa, at alle disse Raadgivere søge at befordre
Skribentens Hensigt, og hans Læseres Fornøyelse og Underviisning;
men enten vide de ikke, eller og betænke de ikke, at en Skribent har en Re¬
gel for sig selv, hvorefter hand indretter sit Vall; og derfor udsøger
de Materier, som best skikke sig efter hans egen Maade at tænke paa,
efter hans Sinds Beskaffenhed, efter hans Livs Omstændighed, eller
efter hans Dygtighed og Kræfter.
Jeg anseer en Skribent, midt i disse Critikers Tummel, som et
Skib i en Poetisk Storm, som drives og kastes af stridige Vinde, og
af Bølger, som slaae det paa alle Sider, men holdes i Væyret ved
sine Angriberes Stridighed, og er, i visse Maader, sikker ved Farer¬
nes Mangfoldighed. Vare alle Læseres Critiker overeensstemmende,
da maatte de, kand skee, kuldkaste hans egen tagne Slutning, men
naar hand finder dem stridige mod hverandre, saa kand hand, uden
Betænkning, forsømme dem, og følge den Hensigt, den Regel og det
Vall, som hans egen Fornuft og Samvittighed foreskriver ham.
Quod caret alterna requie, durabile non est.
Verdens første Tider, som det er dennem vel bekiendt, der have
læst de gamle Traditioner, da Uskyldighed var endnu ubesmittet,
og Eenfoldighed uforfalsket, da levede Menneskene lyksalige, i det de
nøde en idelig Fornøyelse og bestandig Overflødighed under Roligheds
Beskyttelse. Det var en mild og naadig Gudinde, som forlangede hver¬
ken Altere eller Ofringer af hendes Tilbedere, og hvis Dyrkelses Skik¬
ke bestode alleneste i at kaste sig ned i Skyggen under Jasmin og Myr¬
te=Træer paa blømsterfulde Græs-Tørv, eller at dantse ved Aa=breddene,
som fløde med Melk og Nektar.
