Rolighed havde ikke altid den samme Fiende, paa nogle Stæder
var hun fri for Sygdoms Overfald; men hendes Residents blev over¬
faldet af en meere snu og hemmelig Angriber; thi meget ofte, naar al¬
ting var roligt og vel, naar der hverken var Sorg og Kummer inden
til, eller Fare uden for, naar alle Blomster stode i Flor, og den gand¬
ske Luft gav en sød Lugt fra sig, da kom Mæthed ind, med et af¬
mægtigt og misfornøyet Syyn, og slengte sig paa Sengen, som var
sat og opreedt til Roligheds Beqvemhed. Hun var ikke snarere der,
førend mørke Skyer udspreedte sig overalt, Buskene tabte strax deres
grønne Farve, og Fuglene holdte op at siunge, de sagte Vinde for¬
vandledes til Suk, og Blomsterne droge deres Blade tilsammen og
indsluttede deres Lugt. Runden om saae mand intet andet end en
Mængde, som vandrede omkring, og vidste ikke selv hvorhen, og søgte,
men vidste ikke hvad; ingen anden Røst blev hørt end Klagemaal, som
nævnte ingen Nød, og Knur, som kunde ikke sige af nogen Ulykke el¬
ler Fortred.
Rolighed havde nu tabt sin Myndighed. Hendes Efterfølgere
begyndte igien at begegne hende med Foragt. Nogle af dem forenede
sig stærkere med Overdaadighed, som lovede, ved sine Konster, at
fordrive Mæthed; og andre, som vare meere viise, eller meere tappre,
gik tilbage til Arbeyde, ved hvilken de vel bleve beskyttede for Mæthed,
men kort efter overgivne til Træthed, og saaledes tvungne af denne til
at søge Roligheds Hytter.
(Continuationen følger hernæst.)
Dette Uge=Skrift bliver hver Torsdag at bekomme i det Kongel. priv.
Bogtrykkerie ved Stranden, skraas over Prammændenes Laugshuus,
hvor 3de forgyldte Skildter sees over Døren, Arket 2s.
