finde, hvor urimeligt det er, at vi ideligen udstrække vore Arme til at
gribe efter det, som vi kand ikke holde fast paa, og at vi slide vort Liv
op i at stræbe efter at sætte ny og høyere Taarne paa Ærgierrigheds
Bygning, naar Grundvolden i sig selv staaer og ryster, og Grunden,
som den staaer paa, er løs og falder bort.
An Migundelse er lige saa stor som Begierligheden; Vi ere for¬
trydelige over det som en anden nyder, ligesom vi meene at vor egen Lyk¬
salighed vilde forøges ved at faa det, som hand hindrer os fra, eller
som tilfalder ham; og derfore, alt det, som dæmper umaadelige Øn¬
sker, vil tillige giøre Hiertet fri for Misundelses Nag, og bevæbne os
mod en Last, som er, meere end de fleeste andre, en Plage for os selv,
er forhadt for Verden, og en Aarsag til nedrige Kunst=Greb og lumpne
Anslag. Den som betrager, hvor snart hand maae ende sit Liv, vil
ikke finde noget saa høyt magtpaaliggende, som at ende det vel; og
vil derfor med Koldsindighed ansee alt det, som ikke kand være til Nyt¬
te i den Post. Den som jævnligen betænker, hvor uvis hans Leve¬
Tiid er, vil lætteligen udfinde, at andres Stand er ikke meeere varag¬
tig; og at det, som kand ikke give ham selv noget, der er meget værd
at begiære, kand ikke heller giøre en Rivals Stand saa meget bedre,
at hand skulde agtes i nogen høy Grad, yppermeere end de, som hand
har taget Fordeelen fra; en Fordeel der er alt for ringe til at opvække en
meget haardnakket Modstand.
End og Sørg og Bedrøvelse, en Passion, som et dydigt og blødt
Hierte er meere besynderligen hengivet til, vil forekommes, eller forlin¬
dres ved den samme Betragtning. Den vil forekommes, dersom vi
nyde alle vor nærværende Stands Velsignelser i en bestandig Erindring
om den uvisse Rettighed, med hvilken vi besidde dem; dersom vi kom¬
me ihu, at alt hvad vi eye, skal ikkun en gandske kørt Tiid blive i vor
Magt, og at den kørte Tiid, som vor største Haab kand love os, kand
blive kortere ved ti tusende Tilfælde, da skal vi ikke meget førge over et
Tab, som vi ikke selv kand sige hvor størt det er; men omendskiønt vi
kand ikke giøre den mindste Beregning derover, saa vide vi dog, med
tilstrækkelig Vished, det høyeste, som det kand beløbe sig til, og vi
