ere overbeviste,
meget værd at
førge over.
Men, dersom nogen Passion har saa aldeles bemægtiget sig vor
Forstand, at vi ikke kand besidde og nyde de gode Ting, som vi have,
med den Sinds Rolighed, som Dyden og Fornuften have foreskrevet,
da er det endnu ikke for silde at bruge dette Middel, naar vi finde at vi
siunke under Bedrøvelse, og græmme os over det, som er u=gienkalde¬
ligen forsvundet. Vi maae da med Nytte betragte vor egen Stands
Uvished, og hvor daarligt det er at begræde det, som vi selv skulde ble¬
vet tagne bort fra, dersom det havde blevet lidet længere hos os.
J henseende til den allerskarpeste og smerteligste Sorg, den som
foraarsages ved deres Tab, som vi have inderligen elsket, da maae mand
betænke, at Venskab imellem Mennesker kand ikke indgaaes med andre
Vilkaar, end at den ene maae undertiden sørge for den andens Død.
Og denne Græmmelse vil altid give den Efterlevende en Trøst, som sva¬
rer til hans Bedrøvelse, thi den Hierte=Sorg, som hand selv føler, hvor
stor den og er, den er hans afdøde Ven befriet for.
Ja end og Frygt, som er den meest overvældende og u-imodstaaelige
af alle vore Passioner, kand meget lindres ved denne Sindets almindelige
Lægedom. Thi ligesom Dødens jævnlige Betragtning viiser os alle men¬
neskelige gode Tings Forfængelighed, saa aabenbarer den og tillige, hvor
lætte og korte alle Jordiske onde Ting ere, hvilke visseligen ikke kand være
meere varagtige, end de Personer, som lide dem; og alle Lidelser maae, ef¬
ter den gamle Anmerkning, blive des kortere, jo meere hæftige de bli¬
ve; den allergrummeste Smerte og Elendighed, som kand tilføyes, maae
ved en naturlig Nødvendighed hastigen faae Ende; Siælen kand ikke
længe holdes i Fængsel, men vil flye bort og overlade Menneskenes
Ondskab et livløst Legeme.
Det yderste, hvormed vi kand true hinanden, er Døden; dog si¬
den vi vel kand forkorte Livet, men ikke forlænge det, saa er det ikke
en viis Mand anstændigt at kiøbe dets Forlængelse med hans Dyds
Forliis; efterdi hand kand ikke vide, hvor kort en Tiid hand kiøber;
og enten den bliver lang eller kort, saa vil den dog blive af desmindre
