Værdi, naar hand erindrer sig, for hvad Priis hand har tilkiøbt sig
den. Hand er altid vis paa at hand forspilder sin Lyksalighed, men er
ikke vis paa at hand forlænger sit Liv.
Saasom denne bekiendte Livets Korthed bør dæmpe vore Passio¬
ners Hæftighed, saa bør den med lige Føye indskrænke vore Anslag.
Der er ikke Tiid for den skarpeste Hierne, eller for den utrætteligste
Fliid, at udstrække sine Virkninger uden for en vis Kreds. At sætte
sig for at indtage heele Verden, har været en Galenskab hos nogle mæg¬
tige Printzer, og at haabe at blive berømmelig i alle Videnskaber, har
været en Daarlighed hos nogle Mænd af u=gemeene Gaver; og begge
have fundet, til sidst, at de have udmattet og udarbeydet sig selv med
at klyve op efter en Høyhed, som er negtet den Menneskelige Natur;
og have forsømt mange Leyligheder til at giøre sig nyttige og lyksalige,
ved deres forfængelige Ærgierrighed, i det de have tragtet efter en Grad
af Ære, som, efter Guds Forsyyns ævige Love, ikke kand naaes af et
Menneske.
Verdens Historier fortælle os om de ærgierrige Printzers miglinge¬
de store Anslag; men naar de læses, da ere de af liden Nytte for den
største Hob af Menneskene, hvilke synes at bekymre sig meget lidet om
Paamindelser imod saadanne Feyl, som de ikke kand begaae. Men en
lærd Ærgierrigheds Skæbne er en Materie, som er sømmelig og nyttig
at betragtes af enhver, der legger sig efter Videnskaber eller Konster;
thi hvem har ikke haft Leylighed til at beklage, at store Dygtigheder ere
blevne adspredte og fordervede, ved det at de have udstrakt deres Fliid
til en u-indskrænket Mængde af Handteringer, hvor mange herlige An¬
slag og Begyndelser ere pludseligen forladte, fordi noget andet har frem¬
stillet sig, hvis Nyehed har gjordt det meere tillokkende? hvor mange
Skrifter og andre Konsters Arbeyde ere blevne forladte ufuldkomne, van¬
heldede af Feyl og Urigtigheder, fordi Planen dertil har været alt for
vidtløftig.
Det er altid fornøyeligt at anmærke, hvor meget meere vort Sind
kand begribe og fatte, end vore Legemer kand udrette og fuldbyrde; dog
er det vor Pligt, medens vi leve i denne sammenknyttede Stand, at
