nsorg for den ene Part af vort Væsen, at vi tillige see
have saadan:
til den anden. Vi maae ikke føye vore legemlige Begierligheder i saa¬
danne Forlystelser, som svække vor Siæls og Forstands Kræfter, ey
heller føye vort Sind i saadanne Anslag, hvilke vi vide at vort Liv vil
ikke strække til at udføre. Vor korte Livs Uvished bør paa engang sætte
Grændser for vore Anslag, og give Opmuntringer til vor Fliid; og naar
vi finde at vi enten ere for ueendelige i vore Foretagende, eller for søvn¬
agtige i vore Handteringer, da kand vi enten tæmme eller opmuntre os
selv, ved at erindre, med Læge=Konstens Fader, at Konsten er langi
men Livet er kort.
Ingentes Dominos & claræ nomina famæ,
Illustrig; graves nobilitate domos
Devita, & longe cautus fuge; contrahe vela,
Et te littoribus cymba proginqua vchat.
Min Herre,
set er sædvanligt iblant Mænd, som legge sig efter den samme Pro¬
fession, at være begierlige efter at vide hinandens Forhold og Lykke;
jeg slutter derfor, at det vil ikke være eder mishageligt at læse de adskil¬
lige Forandringer, som have mødt mig i en Part af mit Liv, hvilket
jeg har opofret til Lærdom og Studeringer. Min Fortælling vil ikke
indeholde nogen stor Forandring af Hændelser, eller ugemeene Ovexlin¬
er; men den vil, maaskee, ikke blive desmindre nyttig, efterdi jeg vil
ikke berette andet end hvad der formodentligen kand vederfares tusende
andre.
Jeg var født Arving til en meget ringe Formue; Min Fader døde
saa tiligen fra mig, at jeg ikke kand erindre mig ham; men jeg blev an¬
taget af en Farbroder, som havde ingen Børn, og derfor altid begeg¬
nede mig som sin Søn; og efterdi hand fandt disse Egenskaber hos mig,
som gamle Mænd lætteligen blive vaer hos muntre Børn, naar de fat¬
te Kiærlighed til dem, saa erklærede hand, at saadant et got Hoved
som mit skulde aldrig blive unyttigt, formedelst Mangel paa fornøden
Hielp og Omsorg. Hand holdt mig derfor i en stor Skole, i den sæd¬
