og det med saadan en munter Skrivemaade, med saadanne nette Spot¬
te=Gloser, og saadanne bittre Stik=Piller, at et stort Sælskab, som jeg
læste det for, havde nær alle døet af Latter, og det heele Naboelaug
blev oprørt ved Raabet af de Berømmelser, som jeg fik; fem Dage
derefter bekom jeg Svar derpaa fra min Farbroder, at jeg maatte lade
mig nøye med at leve af mine egne Midler.
Denne Formindskelse i mine Jndkomster gjorde mig aldeles ikke for¬
virret; thi saadant et Hoved som mit kunde aldrig komme til at fattes.
Jeg havde Venner, som vilde giøre sig en Ære af at aabne deres Pung,
saa snart jeg begiærte det; jeg havde Haab om Befordring til saadanne
Embeder, hvorved jeg snart skulde bringe min Farbroder paa andre Tan¬
ker; hvilken jeg dog, efter nøyagtigere Betænkning, besluttede at tage
til Naade igien, uden at paastaae, at hand skulde erkiende eller afbede
sin Forseelse, naar min Stands Høyhed og Anseelse skulde bevæge ham
til at ønske min Gunst. Jeg reyste derfor til London, førend jeg ved
nogen Forandring i min Levemaade havde ladet see at mine Omstæn¬
digheder vare forandrede; Jeg blev modtaget af alle mine Academiske
Stalbrødre med Triumpf og Lykønskning. Jeg blev strax ført i Be¬
kiendskab med vittige og muntre Folk, og havde, inden en kort Tiid,
aflagt all min lærde Ærbarhed og faaet Navn for at være en artig Karl.
J vil lætteligen troe, at jeg havde ikke stor Kundskab om Verden;
men saasom Menneskene i Almindelighed ikke gierne vil lade sig mærke
med deres Fattigdom, saa havde jeg endnu ikke ladet nogen vide, hvad
Slutning min Farbroder havde fattet; men jeg levede i nogen Tiid af
de Penge jeg havde bragt med mig, og gav, som sædvanligt, min Part
til alle vore Forlystelser. Men min Pung blev snart tom, og jeg maat¬
te begiære en liden Sum af mine Venner. Dette var en Gunst, som
vi ofte havde beviist hinanden; de sluttede, at min Mangel reyste sig
alleeneste af en eller anden Hændelse, og derfor laante mig villigen hvad
jeg begiærte. Kort efter fandt jeg mig tvunget til at laane igien, og
blev endnu begegnet med samme Høflighed. Men den tredie gang be¬
gyndte de at forundre sig over, hvad den gamle Skielm min Farbroder
kunde meene med at sende mig til Staden uden Penge; og da de gave
mig
