i af
ndbilding med Haab om Be¬
fornøye min
ler, og begyndre i
fordring, omendskiønt ikke med saa stor Tillid, som da jeg havde min¬
dre Forfarenhed.
Den første støre Seyer, som denne ny Forandring hialp mig til
at vinde over mig selv, var, naar jeg beqvemmede mig til at tilstaae
for et Sælskab, som bød mig til en kostbar Forlystelse, at mine Jnd¬
komster strakte ikke til saadanne gyldene Lystigheder. Jmidlertid vilde
de dog ikke tillade, at jeg skulde blive borte, saa at jeg, efter mange Und¬
skyldinger, omsider lod mig overtale til at holdes fri. Jeg tog denne
Leylighed i agt at udbede mig deres Bistand til at faae noget Embede
eller Tieneste, hvilket de eenstemmigen lovede at forskaffe mig ved deres
forenede Forbøn og Anseelse.
Jeg var nu kommet i en Underdanigheds Stand, og næsten et
hvert Menneske, som jeg saae, gav mig enten Haab eller Frygt. Der¬
som det er ulyksaligt at have een Patron, hvor stor er da ikke hans Elen¬
dighed, som har mange? Jeg var forpligtet til at føye mig efter tusen¬
de Urimeligheder, at være deelagtig i tusende Daarligheder, og at hol¬
de med tusende Vildfarelser. Jeg leed utallige Plager og Sinds
Græmmelser, thi omendskiønt jeg blev ikke begegnet med Haardhed eller
ubarmhiertig Foragt, saa dog med nogen Skiødesløshed, som vil al¬
tid snige sig ind, end og hos de frommeste og artigste Gemytter, naar
de omgaaes med dem, som ere i slettere Omstændigheder, og hvor der
ikke er den indbyrdes Frygt og Ærbødighed, som findes iblant dem,
der ere af lige Stand og Vilkaar. Jeg fandt at Friheds Mood og
Styrke svækkedes hvert Øyeblik hos mig, og en Slavisk Frygt for at
mishage blev efter haanden Mester over min gandske Opførsel, indtil
omsider intet Ord, ingen Miine, ingen Gierning var min egen. Jo
meere omhyggelig jeg blev for at behage, jo mindre blev min Magt til
at behage, og jeg blev stedse formørket med Banghed og Mistrøstning,
naar det var mig meest magtpaaliggende at umage mig for at skinne.
Mine Patroner betragtede mig som en, der hørte det gandske Sæl¬
skab til i Almindelighed, og at ingen i særdeleshed var skyldig til at be¬
byrde sig med Omsorg for min Velfærd; de giorde sig derfor ingen Be¬
tænk,
