er er ingen, som fortiener Rang over andre i Menneskenes Høyag¬
telse, uden de, som stræbe efter at befordre andres Gavn og Lyk¬
salighed, og som ved alle Leyligheder, efter deres Livs Omstændighe¬
der, finde en vis uskrømtet Fornøyelse i at beviise en eller anden Vel¬
gierning. De, som ved store Gaver og høy Byrd ere satte i anseelige
Embeder, ere u-omgængeligen forbundne til at viise nogen ædel Drift
og Begierlighed efter at giøre Verden Tieneste; ellers bliver deres Lykke
en Ulykke, og en ringe ubekiendt Stand er meget ønskeligere. Hvor
Ævne og Lyst ere samlede i een Person, der see vi undertiden høye
Prøver af Dyd, som saaledes forblinde vor Jndbilding, at vi med
Foragt ansee alt det, som vi selv, i Livets nedrigere Stænder, ere mæg¬
tige til at forrette. Men dette er en urigtig Maade at tænke paa, og
en Art af Romansk Galenskab, at bilde sig ind, at mand maae blive
Ærgierrig, Stor og Forvoven, for at være beqvem til at giøre store
Gierninger. Enhver Mand i Verden, som er ikke gandske fattig, har
Magt til at giøre Ting, som ere ikke allene gode og priisværdige, men
og heroiske. Den Borgerlige Dyds store Grundvold er Selv=Fornæg¬
telse; og enhver, som er fri for Mangel paa Livets Fornødenheder, har
Leylighed til at beviise denne ædle Egenskab, og at giøre saa meget, som
hans Omstændigheder vil taale, til andres Hielp og Beqvemmelighed;
og den, som ved slige forekommende Anleedninger giør meere end andre
sædvanligen giøre, fortiener saa stor Høyagtelse af hans Venner, som
om hand havde udrettet saadanne store Bedrifter, der gemeenligen be¬
lønnes med den høyeste Ære. Mænd, som søge det almindelige Beste
ere rettere ulige i deres Omstændigheder end i deres Dyd, og den som
giør alt hvad hand formaaer i en nedrig Stand, er meere en Helt, end
den som forsømmer nogen priisværdig Gierning, som hand har Ævne
til at forrette i en stor Stand. Det er ikke mange Aar siden at Lapi¬
rius, sin ældre Broder til Fornærmelse, blev Eyere af et stort Gods,
som hans Fader testamenterede ham, fordi den førstefødde levede et
ryggesløst Levnet. Broderen, som var gjort arveløs, begyndte omsider
at skamme sig, at angre og forbedre sit forrige Levnet, og blev saa navn¬
kundig for hans gode Egenskaber, som hand tilforn havde været for hans
Vildfarelser. Lapirius, som saae sin Broders Forbedring, sendte ham
en Ny=Aars Morgen følgende Brev:
Høyst¬
