aa høye Emdeder, at de kunde befordre mig, og havde naaet den Al¬
der, at de ikke vare underkastede pludselige Forandringer i deres Tilbøye¬
lighed. Jeg blev anseet som en Mand, der besad Lærdom og Viden¬
skaber, og fandt derfor lætteligen Adgang til Hilariuss Bord, en Mand
der var berømt for stor Veltalenhed, og ligesaa navnkundig for hans
vidtløftige Kundskab, som for hans ziirlige Stiil og skarpe Forstand.
Hilarius tog imod mig paa saadan en Maade, som udviiste en stor For¬
nøyelse, hand fremstillede mig for alle hans Venner, og vendte sig al¬
tid til mig med den Part af hans Samtale, i hvilken hand meest stræb¬
Jeg havde nu lært at kiende min
te at lade see sin Jndbildings Kraft.
egen Fordeel vel nok, til at give ham Leyligheder til skarpe Anmærknin¬
ger og lystige Jndfald, hvilke jeg aldrig forsømte at igientage og berøm¬
me. Saaledes vandt jeg dagligen meere og meere hans Bevaagenhed;
indtil ulykkeligen, da Sælskabet engang var meere anseeligt end ellers,
hans Begierlighed efter at berømmes drev ham til at vende sin kortvilli
ge Skiæmt imod mig. Jeg taalte det en Tiidlang med stor Ydmyg¬
hed, og jo meere det lykkedes ham, jo meere opmuntredes hand til at
fare fort med at angribe mig; indtil omsider min forfængelige Ære=Sy¬
ge overvandt min Klogskab, saa at jeg igiendrev hans Giækkerie med
saadan Fremgang, at Hilarius, som ikke var vant til Modstand, blev
gandske bragt i Forvirring, og fandt snarligen Leylighed til at overbe¬
viise mig, at hans Forsæt var ikke at opmuntre eller befordre en Rival,
men alleeneste at underholde en Snylte=Giæst.
Jeg kom derefter i særdeles Bekiendskab med Argutio en Herre
af høy Adel, og berømt for en skarp Criticus. Hand havde ikke lidet
befordret den Anseelse jeg var kommet i, ved de Berømmelser som hand
ofte havde lagt paa mine Skrifter, i hvilke hand altid tilstød, at der
vare Prøver paa en Forstand, som kunde stige til en høy Grad af Yp¬
perlighed, naar Tiden, eller Underviisning havde indskrænket dens O¬
verflødighed. Hand begierte derfor altid, at jeg skulde raadføre mig
med ham, førend jeg udgav noget nyt Skrift, og gemeenligen foreslog
utallige Forandringer, uden at give tilstrækkeligen Agt paa Skriftets
almindelige Hoved=Hensigt, og uden at bekymre sig det allerringeste en¬
ten om min Stiil og Skrive=Maade, eller om min Maade at tænke
paa; men hand efterlod dog aldrig at paastaae, at disse af ham fore¬
slagne
