eg erindrer mig aldrig at have læst nogen Afhandling, som er egent¬
ligen skrevet for at viise Dydens Skiønhed og Elskværdighed, uden
tillige at betragte den som en Pligt, og som et Middel til at giøre os
lyksalige baade nu og herefter. Nærværende Betragtning skal alleene¬
ste fornøye sig med at forestille Dyden, saaledes som den i sig selv er
elskelig og giør de Personer elskelige, som den findes hos. Ved det
Ord Dyd forstaaer jeg det almindelige Begreb, som moralske Skri¬
bentere give den, endskiønt den af gudelige og verdslige Mennesker kaldes
med adskillige Navne.
Hyklerie selv gjør Dyden stor Ære, eller rettere at sige, giver den
sin tilbørlige Ret, og hemmeligen tilstaaer, at den er en Prydelse for
den Menneskelige Natur. En Hykler vilde ikke giøre sig saa stor U¬
mag for at paatage en nydig Masqve, dersom hand vedste ikke, at det
var det retteste og kraftigste Middel til at vinde Menneskenes Kierlighed
og Høyagtelse.
Hieroeles fortæller os, at det var et almindeligt Ordsprog iblant
Hedningene, at en viis Mand hader intet Menneske, men hand elsker
alleeneste de Dydige.
Cicero har en meget deylig Tanke, naar hand vil viise hvor elske¬
lig Dyden er. Vi elske en dydig Mand, siger hand, som lever i en
af de yderste Verdens Parter, omendskiønt hans Dyd kand ikke række
til os, og vi kand ikke faae nogen Nytte eller Velgierning deraf; ja,
en som er død for mange hundrede Aar siden, opvækker en hemmelig
Kierlighed og Velvillighed imod sig i vort Hierte, naar vi læse hans
Historie; Ja, det som meere er, en som har været en Fiende af vort
hæderneland, all den Stund hand har ført sine Krige med Retfærdig¬
hed og Menneskelighed; ved hvilken Leylighed Cicexo anfører Pyrrhus
til Exempel, som hand sætter imod Hannibal. Saadan en naturlig
Skiønhed og Elskværdighed har Dyden.
De Stoiske Philosopher, som vare Pedanter i Dyd, tillegge en
dydig Mand alleslags gode Egenskaber, hvad Navn de have kand.
Derfor giver Cicero os denne Beretning om Cato, at hand gik saa
