nødne Gradet af Bedrøvelse og Afsky til sig selv; Men da disse Regler ere
ofte fordervede ved Svig, eller gjorte foragtelige ved Lættroenhed, saa
have de, efterdi Sindet gemeenligen falder fra en Yderlighed til en an¬
den, opvakt hos andre en aabenbar Foragt for alle Anordninger, som
kand giøres af andre, for alle kloge Advarseler, ja for alle de befalin¬
ger, som en ordentlig Gudsfrygt foreskriver.
Omvendelse, endskiønt den er vanskelig at øve, er dog læt at for¬
staae, dersom den forklares uden Overtroe. Omvendelse er at for¬
lade en Gierning eller Vane, fordi mand er overbeviist om,
at den har fortørnet GUD. Bedrøvelse, og Frygt og Angest, ere
egentligen ikke Parter af Omvendelsen, men de følge med og høre til
den; ja de ere saa nær forenede med den, at de kand ikke lætteligen skil¬
les derfra; thi de ikke alleene tilkiendegive dens Oprigtighed, men be¬
fordre og dens Kraft og Virkning.
Intet Menneske begaaer en Gierning, af Skiødesløshed eller Modt¬
villighed, hvorved hans nærværende Sikkerhed eller Lyksalighed kommer
Fare, uden at føle Anger og Fortrydelses Sting. Den som er fuld¬
kommen overbeviist om, at hand lider ved hans egen Forseelse, kand al¬
drig undlade at tænke tilbage og udforske den første Aarsag til hans For¬
seelse og Vanlykke; hand forestiller sig, hvorledes hand burde forholdt
sig; hand beslutter at vogte sig for deslige Feyl, endog naar hand veed,
at hand skal aldrig meere have Magt til at begaae den. Jntet Menne¬
ske finder sig bestædt i Fare, uden at føle saadan hæftig Banghed og
skælvende Utaalmodighed, som alle Menneskelige Sikkerheds Midler ikke
ere tilstrækkelige nok til at betage ham; den som engang er sat i Forskræk¬
kelse, bliver hvert Øyeblik angrebet af unyttige Angester, hand legger
stedse et Sikkerheds Middel til det andet, hand skælver af pludselige
Tvil, og forvildes ved de ny Hielpe-Midler, som ideligen forekomme
Dersom da et Menneske, hvis Misgierninger have skilt ham
ham.
ved Guds Naade, kand eftertænke sit Forhold uden Sinds Urolighed,
eller kand slaae den Eftertanke bort, naar hand vil; dersom hand kand
betragte sig selv, som en der hænger over den ævige Fordærvelses Af¬
grund alleeneste ved Livets Traad, som maae snart briste ved sin egen
