m slide
Skrøbelighed,
d hvert Øyeblik, dersom hand kand see
sig om, uden at skælve af Forskrækkelse, eller at sukke efter Sikkerhed;
hvad kand saadan en andet dømme om sig selv, end at hand ikke end¬
nu er opvakt til en tilstrækkelig Overbeviisning? efterdi hand beklager
alt Tab høyere end Guds Naades Tab, og frygter meere for all an¬
den Fare end for den endelige Fordømmelse.
At unddrage sig fra Verdens Bekymringer og Forlystelser har ofte
været anbefalet som meget nyttigt for Omvendelsen. Dette er i det mind¬
ste klart, at enhver søger Eenlighed, naar der ved andre Leyligheder
udfodres Overleggelse og Eftertanke, og sandeligen, naar mand vil gaae
sit fremdragne Levnet igiennem, naar mand vil udvikle sine Forretnin¬
ger, som ved utallige Omstændigher ere sammenviklede og adspreedte i
adskillige Hensigter, naar mand vil udforske Hiertets første Bevægelser,
naar mand vil udrydde Lyster og Begiærligheder, som have saa dybe og vidt
udspreedte Rødder, da maae mand tilstaae, at der udkræves nogen
Undvigelse fra Spøg og Tummel, fra Forretninger og Daarlighed.
Nogen Opsættelse i daglige Handteringer, noget Ophold i legemlig
Sorrig og Fornøyelse er utvilagtigen fornøden for den, som overveyer
de Ting, der angaae Ævigheden; som anlegger den eneste Plan, i
hvilken et ulykkeligt Udfald kand ikke igien oprettes; og som undersøger
det eneste Spørsmaal, hvori en Forseelse kand ikke igien forbedres.
Udvortes Strengheder og Spægelser ere Midler ved hvilke Sin¬
det opvækkes og faaer Munterhed og Styrke, ved hvilke Forlystelsernes
tiltrækkende Kraft for en Tiid svækkes, og de kiødelige Lysters Lænker
brydes. En af Lære=Fædrene har anmærket, at den som indskræn¬
ker sig selv i de tilladte Tings Brug, vil aldrig forgribe sig
paa de Ting, som ere forbudne. Afhold er, om intet meere, dog
i det mindste en varlig Tilbagevigelse fra den yderste Pynt af Tilladelse,
og giver den Sikkerhed, som kand ikke fornuftigen haabes af den, som
tør altid flaggre over Fordervelsens Afgrund, eller finder Behag i at
nærme sig til de Forlystelser, som hand veed ere skadelige at tage Deel
Strænghed og Afhold er det rette Middel mod en efterladen Frihed;
Sindets saavelsom Legemets Sygdomme helbredes ved de Midler, som
ride
