til disse stridi¬
Chade
ora
stride tvert imod de Ting,
ge Ting skulde vi villigen beqvemme os, dersom vi vare saa bange for
at synde, som vi ere bange for at lide.
Omvendelsens Fuldbyrdelse og Hoved=Sum er Livets Forandring.
Den Bedrøvelse, som lærer os ikke Varlighed, den Frygt, som skyn¬
der os ikke til at undflye, den Strenghed, som ikke retter vore Lyster
og Begierligheder, ere forgæves og unyttige. Men Bedrøvelse og Skræk
maae naturligen gaae for Omvendelsen; thi hvad anden Aarsag kand
befordre den? den derfor, som føler sig for=uroliget af sin Samvittig¬
hed, bekymret for at komme i en bedre Stand, nedslaaet ved Erin¬
dring om hans begangne Forseelser, maae billigen slutte, at Omven¬
delsens store Verk er begyndt, og haabe ved stille Eensomhed og ivrig
Bøn, som ere de naturlige og gudelige Midler til at styrke hans Over¬
beviisning, at indprente i sin Siæl saadan en Følelse af Guds Nær¬
værelse, der kand overvinde de verdslige og timelige Forlystelsers Til¬
lokkelser, og giøre ham mægtig til at gaae frem fra en Grad af Hellig¬
hed til en anden, indtil Døden skal sætte ham i Frihed for Elendighed
og Fristelse.
aar jeg paa Dommens Dag opvækkes skal af Døde,
Og fuld af Synd og Skræk min Skabers Ansigt møde,
Med hvad Samvittighed, med hvilken Angst og Vee
Vil jeg Misdæder da all Verdens Dommer see!
Da nu, imedens jeg Forladelse kand finde
Jmedens jeg endnu min Dømmers Gunst kand vinde,
Frygt, Skræk og Bævelse indtage saa mit Sind,
Naar mig alleeneste den Tanke falder ind.
Hvorledes vil jeg da, O HErre, for dig træde,
Naar du beklæde skal dit høye Dommer=Sæde
Med all din Majestæts og Strengheds fulde Pragt,
Og jeg saa syndefuld for dig skal blive bragt?
Men
