Men du jo lovet har den, som sin Synd begræder,
Og med en knuset Siæl til Naade=Stolen træder,
At angergivne Suk og Graad skal vende af
Den ævigvarende og velfortiente Straf.
See da den Sorrig an, som giør mit Hierte bange,
Før det for silde er din Naade at erlange,
Og hør min Frelsers Suk i Døden for min Synd,
At disse give maae min Sorrig større Fynd.
Min Siæl da aldrig skal for Syndens skyld forsage,
Og tvile om at du den vil til Naade tage,
Thi din eenbaarne Søn er derfor død for mig,
Paa det jeg skulde faae Forladelse af dig.
blant alle de Betragtninger, som gemeenligen opkomme i et sygt
W Menneskes Sind, der har Tiid og Lyst til at betragte sin
tilstundende Ende, er der ingen meere naturlig end denne, at hand skal
nu gaae hen at fremstilles nøgen og uden Legeme for den, som skabte
ham. Naar et Menneske betænker, at saa snart Livets Baand er op¬
løst, da skal hand see det høyeste Væsen, som hand nu betragter langt
fra og alleneste i hans Gierninger, da maae hand være forfaldet til en
overmaade Sandseløshed og Dorskhed, dersom hand bliver ikke oprørt
ved saadan en Tanke.
Saasom et tænkende Menneske kand ikke andet end blive meget be¬
væget ved den Forestilling, at hand skal møde for det Væsen, som in¬
gen kand see og leve; da maae hand endnu meere bevæges ved at
betragte, at dette Væsen, som hand skal møde for, vil undersøge alle
hans fremdragne Levnets Gierninger, og belønne eller straffe ham der¬
efter. Jeg maae tilstaae, at jeg holder for, der er ingen Religion,
undtagen den Christelige, som kand mueligen opholde og trøste den al¬
lerdydigste Person under denne Tanke. Lad et Menneskes Uskyldighed
være saa stor som den vil, lad hans Dyd stige til den høyeste Fuld¬
kom¬
