No. 22
Bie=Kuben
Eller
Andres Tanker.
Pone me, pigris ubi nulla campis
Arbor æstiva recreatur Aura
Dulce ridentem Lalagen amabo
Dulce loquentem.
V¬
or nærværende Stands Lyksalighed og Elendighed reyser
sig endeel af vore Følelser, endeel af vore Meeninger; en Part
er os tildeelt af Naturen, og en Part er mestendeels tillagt af
os selv. Virkelig Fornøyelse kand vi ikke altid opnaae, og virkelig Pla¬
ge kand vi ofte ikke undgaae. Jntet Menneske kand give sine Marke og
Skove den behagelige Lugt, som de have i Indien; og ingen Philoso¬
phiske Lærdomme vil giøre ham mægtig til at slaae det af sine Tanker,
naar hand føler Smerte af Saar eller Sygdom. Men Fornuften
vil altid raade Bood paa den Ulyksalighed, som kommer ikke af nogen
Lidelser, der trykke os, men af Mangel paa nogen Fornøyelse eller Lyk¬
salighed, som vi ønske os.
Een af de store Konster, hvorved vi kand undgaae alt for stor
Misfornøyelse, er at befrie vort Sind fra den Vane at ligne vor Stand,
imod andres, som have faaet en større Overflødighed af Livets Velsig¬
nelser, eller at forestille os saadan en indbildt Fornøyelses og Sikker¬
heds Stand, som maaskee intet Menneske kand opnaae. Faa Mennesker
ere satte i saadan en bedrøvet og kummerfuld Stand, at de jo hver
