guærmere og nærmere dertil, indtil vi ikke meere have Magt til at staae
imod eller undflye? Førend jeg havde fæstet mine Øyne paa Ajuts
Yndigheder, da jeg endnu ikke havde indbudet hende til mit Giæstebud,
ada var jeg rolig og ubekymret som den sovende Hav=Kalv, jeg var
lystig som Sangerne i Stiernerne. Ah, Ajut, hvorfor betragtede
jeg saa nøye dine Skiønheder? Hvorfor, min Smukke, bød jeg dig
til Giæst? Dog, vær tro, min allerkiæreste, kom Anningait ihu, og
mød mig ved min Tilbagekomst med Jomfruelig Smiil. Jeg vil ja¬
ge efter Dyrene, jeg vil undertvinge Hvalfisken, jeg vil være u-mod¬
staaelig som Mørkhedens Frost, og utrættelig som Sommerens Sool.
Jnden faa Uger skal jeg komme tilbage riig og lyksalig; da skal jeg
giøre dine Slægtinge Giæstebudder af Fiske=Ravn og Marsviin; Ræ¬
ven og Haren skal bedække din Seng, Sælhundens stærke Huud skal
beskytte dig for Kulden og Hvalfiskens Feedme skal oplyse din Bolig.
Jmedens Anningait med disse Tanker lindrede sin Sorrig og op¬
muntrede sin Fliid, fandt hand at de vare nu komne omkring Forbier¬
get af Landet, og faae Hvalfiskene sprudende langt borte. Hand satte
sig derfor selv i sin Fisker=Baad, kaldte sine Stalbrødre til deres adskil¬
lige Forretninger, brugte hans Aare og Harpun med utroeligt Mood
og Færdighed, og i det hand deelte sin Tiid imellem Jagt og Fiskerie,
saa glemte hand en Tiidlang den Elendighed, som hans Fraværelse,
Frygt og Mistanke kunde foraarsage ham.
Jmidlertid hændte det sig, at Ajut gik engang og tørrede nogle
Skind i Solen, og, u-agtet hendes skiødesløse Dragt, blev særdeles
betragtet af Norngsuk, da hand kom fra Jagten. Norngsuk var vir¬
keligen af en anseeelig Byrd. Hans Moder var død i Barsel=Seng,
og hans Fader, den meest forfarne Fisker i Grønland, var omkommet
i det hand alt for ivrigen forfulgte Hvalfisken. Hans Rigdom var lige
saa stor som hans Værdighed; hand var Herre af fire Mænd- og to
Kone=Baade, havde halvfemtesindstinge Fade Tran i hans Vinter=Bo¬
lig, og fem og tiuge Sælhunde begravne i Sneen, til Forraad imod
den mørke Vinter. Da hand saae Ajuts Skiønhed, kastede hand strax
over hende Skindet af et Dyyr, som hand havde taget, og strax efter
forærede hende en Coral=Green. Hjut vegrede sig for at tage imod hans
