No. 23.
Bie=Kuben
Eller
Andres Tanker,
(Fortsættelsen af No. 22.)
E¬
ndeligen saae hun den store Baad, i hvilken Anningait var gaaet
bort, drivende langsom og tung beladt langs under Landet.
Hun løb med all den Længsel og Utaalmodighed, som Kierlig¬
hed opvækker, ned til Stranden for at omfavne sin Kiæreste og at for¬
tælle ham hendes Bestandighed og Lidelser. Da Sælskabet kom til
Landet, fortalte de hende, at Anningait, da Fiskeriet var endt, kunde
ikke taale at blive i den støre Baad, fordi den gik saa meget langsomt;
hand var derfor seylet forud i hans Fisker=Baad, og de ventede ved
deres Ankomst at have fundet ham paa Landet.
Ajut blev saa forstyrret over denne Efterretning, at hun vilde igien
flye op i Landet paa Biergene, uden at vide hvorfor, saasom hun var
nu i hendes Forældres Hænder, som tvang hende til at gaae tilbage til
deres egen Hytte, og stræbte at trøste hende, men da de omsider lagde
sig til Hvile, gik Ajut ned til Strandbredden, hvor hun fandt en liden
Fisker=Baad, i hvilken hun satte sig, uden nogen Betænkning, og da
nogle forundrede sig over hendes ubesindige Hastighed, sagde hun til dem,
at hun vilde drage ud for at opsøge Anningait; hvorpaa hun roede bort
med stor Hyrtighed, og mand saae hende aldrig meere.
