gav Anleedning til adskillige Gis¬
Disse elskende Personers Skæbn
ninger og Digt. Nogle ere af den Mening at de beeve forvandlede til
Stierner; andre bilde sig ind, at Anningait blev paa hans Reyse bort¬
snappet af en Bierge=Trold, og at Aiut var omskabt til en Hav=Frue,
og holder endnu ved at leede efter sin Kiæreste i den vilde Søe. Men
den almindelige Meening er, at de ere begge i den Part af Siælenes
Land, hvor Solen aldrig gaaer ned, hvor deres Tran er altid frisk og
deres Forraad altid varm. Jomfruerne kaste undertiden et Fingerbølle
og en Syenaal ud i Fiorden, hvorfra den ulyksalige Møe drog bort;
og naar en Grønlænder vil priise et par Ægte=Folk for en dydig Kier¬
lighed, da forsikkrer hand, at de elske ligesom Anningait og Ajut.
Quod si Platonis Musa personat verum,
Quod quisg; discit, immemor recordatur.
nældgammel Skribent fortæller om de Perser, at Hoved=Sum¬
men af deres Optugtelse bestod i at lære Ungdommen at ride, at
skyde med Bue og at tale Sandhed:
At ride og at skyde lærte de lætteligen, men det skulde været lykke¬
igt, om vi vare blevne underrettede om, ved hvad Konster Sandruhed
blev indprentet, og ved hvilke Midler et Persisk Gemyt blev forvaret
imod Usandfærdigheds Fristelser.
Der ere visseligen, i det Menneskelige Kiøns nærværende Førder¬
velse, mange Tilskyndelser til at forsage Sandhed; vi behøve saa ofte
at besmykke vore egne Feyl; vi finde saa ofte Leylighed til at benytte os
af andres Vankundighed eller Lættroenhed; der ere saa mange umiddel¬
