me tverts over Sandheds Vey; og saasom denne aldrig forandrede sit
Maal, men gik bestandigen frem i den samme Linie, saa var det en læt
Sag at undgaae den, formedelst de krumme og ubestandige Bevægelser,
de hastige Tilbagevigelser og hurtige Bugter og Afveye, som Løgnen
ideligen benyttede sig af, naar Fienden havde indjaget den Skræk ved
sin Ankomst.
Ved saadant Forhold blev Løgnen meere og meere Hersker over
Verden, og hver Time udbreedte sit Herredom i alle Kanter og Lande.
Hvorsomhelst hun udbreedte sine Seyervindinger, der lod hun Passio¬
nerne blive efter sig i fuld Myndighed; hvilke vare saa vel fornøyede med
at befale, at de holdt ud med stor Haardnakkenhed, naar Sandhed
kom for at indtage deres Poster; og de forsømte aldrig at forsinke hen¬
des Fremgang, omendskiønt de kunde ikke altid hindre den. Til sidst
overgave de sig med stor Gienstridighed, med jævnlige Spotte=Gloser
og med suurseende Underdanighed; og havde altid Lyst til at giøre Op¬
rør igien, saa snart Sandhed lod af at holde dem i Ave ved sin umid¬
delbare Nærværelse.
Sandhed, som, da den først nedstigede fra de Himmelske Bo¬
liger, ventede at skulde blevet modtaget med et almindeligt Fryde=Skrig,
afholdt med en inderlig Kierlighed, hørt med Lydighed, og indbudet til
at udsprede sin Kraft fra et Land til et andet, fandt nu, at hvor som
helst den kom, der maatte den med Magt bane sig Vey at komme frem.
Enhver Forstand var tilsperret og opfyldt med forudfattede Meeninger,
og et hvert Hierte besat og indtaget af Passion. Hun kom vel frem
ad, men meget langsomt, og ofte mistede de Stæder, som den havde
erobret og ladet efter sig, i det Begierlighederne giorde et pludseligt Op¬
rør, forlode deres Eed og Pligt, og igien svore under hendes Fiendes
Fane.
Sand¬
