Ed¬
Poeten.
Du lille konstige og snilde Haandverksmand,
Som i mit lille Rum dit fine Garn udspender,
Du som i fordum Tiid, om Fabelen er sand,
En deylig Jomfru var, min Stand i din jeg kiender.
Du sikker boer hos mig i en afsides Vraa,
Vi begge trives ey i store Herrers Sale,
Hvor vi en liden Bid, om vi den nyde, maae
Med Livets, Sanddruheds og Dydens Tab betale.
Du af dit Legeme selv spinder dette Næt,
Hvormed du kand dit Liv nødtørftigen ernære;
Min Hierne ligerviis forsyner mig med det,
Som kand mig nu og da en liden Fordeel bære.
Saa vidt er da vort Liv omtrent af lige Stand,
Formodentligen skal vor Død det meere blive,
Naar all vor Kunst og Fliid det ey forhindre kand,
At vi omsider maae af Sult vor Aand opgive.
Dette Uge=Skrift bliver hver Torsdag at bekomme i det Kongel. priv.
Bogtrykkerie ved Stranden, skraas over Prammændenes Laugshuus,
hvor 3de forgyldte Skildter sees over Døren, Arket 2s.
