eller om det forlystende Syyn af Marke og Enge, tillige med Fuglenes
Parren i enhver Busk, naturligen opmuntrer Sindet, og ligesom smelter
det, og giør det lystende efter Fornøyelse; eller og, som nogle have
meent, at et Fruentimmer, ved en Slags naturlig Drift, fristes til at ka¬
ste sig paa en Blomster=Seng, og at ikke lade disse deilige Løybenke,
som Naturen har frembragt, ligge unyttige. Hvad det end og er, saa
seer mand dog meget klarligen denne Maaneds Virkninger hos den ne¬
drigere Deel af Kiønnet, som lever uden Forstilling. Det er paa denne
Tid at vi see de unge Bønder=Piger paa Landet dantse om May=Træet;
hvilken Skik en lærd Antiquarius slutter at være en Levning af en vis
hedensk Afguds=Dyrkelse.
Det er iligemaade paa den første Dag i denne Maaned, at vi see
de rødblussende Malke=Piger yttre deres Fornøyelse ved adskillige Glæ¬
des Tegn, efter adskillige Stæders og Landes brugelige Skikke.
Den samme aarlige Kierligheds=Feber udspreeder sig iblant det
gandske Kiøn, som Mr. Dryden vel anmærker i hans Beskrivelse over
denne lystige Maaned.
For dig, o søde May, sig Skoven nu ifører
Sin favreste, om ey sin første grønne Dragt,
Naturens Konstner=Haand sin muntre Pensel rører,
Og maler Blomsterne med beste Farvers Pragt.
Dig Gratierne selv med deres Dants fornøye,
Og alt hvad yndigt er, for din skyld kommer frem,
Den muntre Ungdom sig, for din skyld, lader nøye
Med liden Morgen=Søvn, og kommer silde hiem.
Du i hvert kælent Bryst en liflig Varme sender,
Og sætter Hierterne i en fornøyet Brand,
Hos nogle du igien den slukte Jld antænder,
Hos andre tænder du ny Elskovs Lue an.
Vi see derfor ofte, at de store Mestere i Maler=Konsten, som have
forestillet denne lystige Aarets Tiid, have afmalet Cupidoer iblant Ze¬
phyrer flyvende op og ned imellem hinanden i deres Malerier.
