saa var all min Forhaabning henvendt til dem, som endnu ikke vare udkom¬
ne. Omsider kom en Gevinst ud paa 25000 Rdlr.; ved dette Raab blev
jeg fat i Fyr og Flamme, og da jeg saae efter Numeret, fandt jeg at det var
en af mine egne Sedler, som jeg havde deelt med dem, paa hvis Lykke jeg
forlod mig, og hvoraf jeg havde kun beholdt en sextende Part.
J kand lætteligen forestille eder, med hvilken Afsky for sig selv, en
Mand, der er saa begierlig efter Vinding, overveyede at hand havde solgt
en Gevinst, som var engang i hans Hænder. Det hialp intet, at jeg fore¬
stillede mig, hvor umueligt det er at igienkalde hvad der er skeedt, og hvor
daarligt, at fordømme en Gierning, som kun ved Udfaldet befandtes at
være vrang, et Udfald, som ingen menneskelig Forstand kunde see forud.
Jeg blev gandske forrigfuld, naar jeg betænkte, at jeg havde haft saadan en
Sum i mine Hænder, men ladet den slippe fra mig; og da jeg vedste at
min Klage vilde kun giøre mig latterlig, saa overgav jeg mig stiltiende til
Sorg og Græmmelse, og tabte efter haanden min Appetit og min Søvn.
Mand saae snarligen at jeg var svag; jeg blev besøgt af mine Venner,
og iblant dem af Eumathes, en geistlig Mand, hvis Gudsfrygt og Lærdom
gave ham saadan Magt over mig, at jeg kunde ikke andet end udøse mit
gandske Hierte for ham. Der ere faa Gemytter, sagde hand, tilstrækkeli¬
gen standhaftige og kække til at betroes i Slumpe=Lykkens Hænder. En¬
hver som finder sig tilbøyelig til at gjøre det tilkommende nærværende, og
at antage Muelighed for Vished, skulde skye alle de Leyligheder, som beroe
paa uvisse Hændelser; thi hans Græmmelse maae altid blive lige saa stor
som hans Haab. J har længe forødt den Tiid, som ved en tilbørlig Agt¬
somhed vilde gandske vist, endskiønt maadeligen, formeeret eders Velstand,
og Formue, i en arbeydsom og kummerlig Stræben efter en Slags Vin¬
ding, som ingen Arbeyde eller Bekymring, ingen Kunst eller Middel kand
forsikkre eder om eller forskaffe. J fortærer nu eders Liv i Græmmelse og
Harm, og fortryder en Gierning, imod hvilken Fortrydelse kand ikke give
anden Advarsel, end at skye Leylighed til at begaae den. Vaag op af
denne lade Drøm om en slumpende Riigdom, hvilken, i fald J havde faaet
den, J skulde neppe haft Fornøyelse af at bruge, saasom den kunde ikke
give eder den behagelige Tanke, at J havde fortient den; Vend eder igien
til en fornuftig og mandagtig Vindskibelighed, og betragt den blotte
Hlumpe=Lykkes Gaver som noget der er for nedrigt for en viis Mands
Bekymring.
